Socialkonstruktionismen spænder bredt – den er en metateoretisk tilgang til forståelse af verden, som den udspiller sig mellem mennesker. Denne bog handler om uddannelsesverdenen.

Et grundlæggende godt greb i bogen er samspillet mellem bogens to forfattere, altså hvordan der skabes en relation mellem den del af bogen, der er skrevet af henholdsvis Kenneth J. Gergen og Karsten Mellon. Gergen skriver for, og Mellon kommenterer og giver eksempler på mere konkrete tilgange og forskningsprojekter inspireret af socialkonstruktionistisk tænkning. Det er en god måde at gøre det på.

Emnerne når fra det overordnede og verdensomspændende til det lidt mere konkrete og tilgængelige. Det er ikke en svær bog at læse, men tænkningen i bogen er svært begribelig.

Sådan er det med socialkonstruktionismen. På en måde er det let: Alle verdener er lokale og skabt igennem samvær mellem mennesker, skabt gennem dialog. Vi taler os frem til sandheder, der fungerer for os og giver os mulighed for handling, men "sandhed" er et vanskeligt begreb, forskning om mennesker er vanskelig at udføre, og resultaterne er altid åbne for fortolkninger. Det afhænger af positionen, der ses fra.

Et væsentligt kapitel i bogen - måske det mest spændende - handler om, hvordan man kan forstå forskellene mellem socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme. Hvad betyder viden, hvordan konstrueres den og hvor? Interesserer vi os for viden som noget, der udgår fra de enkelte individer, og noget, der lagres individuelt i vores psyke, eller interesserer vi os for viden som noget, der eksisterer mellem os, og som derfor altid skal (gen)skabes i mødet mellem os eller mødet mellem os og de ting, vi omgiver os med? Det er interessant, og det er her, der trækkes en forskel på de to "-ismer". Forskellen har betydning for, hvordan vi forstår læring og skole, men hvilken? Det åbner de to forfattere op for i bogens sidste afsnit.

Kodeordene for socialkonstruktionistisk uddannelsestænkning er dialog, ikke monolog, relationel fornuft, ikke individuel fornuft, og nedbrydning, forandring af uddannelsesorganisationer baseret på hierarkier. Det er interessant læsning. Det er dog et problem, at bogen mangler konkrete eksempler, der åbnes op på en sådan måde, at man som læser får en chance for at "se" praksis, som den kan udfolde sig positivt set ud fra den position, forfatterne ellers forsøger at give liv.