Hvor gammel er jeg? Er jeg gammel?

De to spørgsmål om alder er grundlæggende forskellige og giver derfor helt forskellige muligheder for den efterfølgende samtale. Og de udtrykker en af mange pointer i James Nottinghams nye bog.

"Læringsudfordringen" er på en måde en fortsættelse af James Nottinghams tidligere bog "Nøglen til læring". Her bliver hans grundlæggende tænkning om læring blot udfoldet endnu mere og med mange flere praksisnære ideer og forslag. Det er en glimrende bog skrevet til undervisere, der gerne vil arbejde systematisk med at udforske deres elevers læringsprocesser. Grundbegrebet - "pitten" - er vanskeligt at oversætte til dansk, det er tidligere kaldt for "den sorte gryde" og "læringskløften".

"Læringsudfordringen" er formodentlig den blivende oversættelse. Ideen er, at læring grundlæggende opstår, når det lykkes for underviseren at skabe kognitive konflikter hos eleverne, altså en følelse af usikkerhed og potentielle modsætninger - jeg troede, jeg vidste, hvad begrebet "mad" betyder, men nu har undervisningssituationen gjort mig usikker. Jeg må tænke om!

James Nottingham er i sin forståelse af læring tydeligt inspireret af traditionen filosofi med børn, og grundlæggende handler læring derfor om at deltage i filosofiske samtaler, dialoger, der gennemføres på særlige måder med særlig respekt for vekselvirkningen mellem de enkelte deltagere og gruppen af deltagere. Læring i Nottinghams optik handler som den filosofiske tradition helt grundlæggende om begrebstilegnelse. Alle skal udfordres på deres læring. Det kræver regler for dialogen, og det kræver planlægning af omstændighederne - man kan ikke være deltager i en dialog, hvis man sidder med ryggen til de øvrige deltagere.

Styrken i denne bog er, at man som læser både får indblik i de teorier, der ligger bag Nottinghams tanker, og får mange gode eksempler på, hvordan det gøres i praksis sammen med elever. Bogen indeholder mange gode illustrationer, der alle kan findes på forlagets hjemmeside lige til at bruge. Det er fint.

Naturligvis er bogen ikke "grydeklar", som underviser skal man selv overveje, præcis hvordan man vil arbejde med bogens mange forslag til filosofiske samtaler, og det er, som det skal være. En af bogens mange gode forslag handler om "at trække begreber" ud af sammenhænge, for eksempel af billeder. Et af bogens forslag er en tegning af en gruppe stående børn grupperet omkring et barn placeret ved et bord med løftet kniv og gaffel parat til at spise. Hvordan forstår man sådan et billede? Hvilke begreber vælger eleverne at trække ud som deres forslag til den forestående dialog? Det er spændende!

Bogen knytter sig ikke direkte til specifikke fagområder, men der er flere steder i bogen ideer til alle skolens fagområder. Bogen anbefales som et godt bud til undervisere, der har lyst til at prøve noget nyt – til at udfordre deres elever.