Er det godt for elevernes skolegang, at de nationale test er en del af skoleåret? Det er nyligt kommet frem, at Socialdemokratiet vil sløjfe de nationale tests for børn i 2. og 3. klasse.

Hvad gør testene ved eleverne? Hvad gør testene ved undervisningen? Hvad er op og ned i debatten om de nationale test?

Jeg vælger at tage afsæt i de fem kritikpunkter Sara Alfort tog fat på i sit indlæg og komme med mit bud:

1.“De nationale tests er alt for svære”

Hvornår er noget tilpas svært? I de nationale test, har udviklerne besluttet, at elevens dygtighed er defineret ved de opgaver, hvor eleven kan svare rigtigt på 50 % af opgaverne.

Er det tilfredsstillende for eleven at kunne svare rigtigt på 50 % af opgaverne? Kan lærerne genkende elevens dygtighed i opgaver, hvor eleven kan klare 50 %? Kan man forestille sig en afgangsprøve, hvor eleven får at vide, at det var en tilfredsstillende præstation at kunne svare rigtigt på 50 % af opgaverne?

Er der risiko for, at danske elever får en forfejlet opfattelse af test og prøver ved at deltage i de nationale test? Er det skadeligt, at elever oplever en prøve med spørgsmål, der ligger helt uden for den undervisning, der er foregået i klasselokalet? Kan erfaringerne fra de nationale test skabe usikkerhed hos den enkelte elev omkring afgangsprøver og andre vigtige eksaminer fremover?

2 .“Spørgsmålene er meget svære fra begyndelsen. Så eleverne skal lige dunkes, før de kan få lov til at føle sig dygtige”

De nationale test forsøger ikke at finde frem til opgaver, som eleven kan klare at løse. Det adaptive princip finder opgaver, hvor eleven kan løse 50 %. De nationale test fungerer ved kompliceret matematik der udregner elevens dygtighed ved ”Maximum Likelihood Estimation”, og herved finder frem til netop de opgaver, hvor eleven kan svare rigtigt på 50 % af opgaverne.

Dette er de nationale tests adaptivitet. Testene tilpasser sig eleven ved at finde opgaver, hvor eleven kan svare på 50 %. De nationale test forsøger ikke at finde opgaver til eleven, som eleven faktisk kan svare på. Adaptiviteten gør, at eleven møder opgaver, som han/hun har en relativ lille sandsynlighed for at klare.

3. ”Ministeriet må være helt ude af trit med virkeligheden/forskningen, når det laver så svære opgaver ”

De nationale test har været udviklet ved en proces, der har kostet mange penge. Det forlyder, at der har været faglige forskere i opgavegodkendelsen, men indtil videre er ingen forskere trådt frem som ansvarlige for opgavekvaliteten i de nationale test. En årsag til, at ingen forskere vil stå som ansvarlige er, at de ikke har fået lov til at forkaste opgaver i de nationale test, men alene måtte komme med gode råd. Jeg har talt med en læseforsker, der var involveret i testene i en periode, men opgav pga. manglende indflydelse. Forskeren fortalte, at ”lige meget om man råbte eller skreg, så var det ikke muligt at få fjernet en opgave fra de nationale test når først, den var godkendt statistisk.”

Opgaverne i de nationale test er godkendt ved en proces der er beskrevet i designbeskrivelsen af de nationale test - Bilag 14 Procedure for udvikling og godkendelse af testopgaver. Bemærk den sidste sætning i citatet. Selv opgaver, der i første omgang blev forkastet, blev bare rettet en smule og så sendt i en ny statistisk afprøvning.

”Efter review mødes fagets Fagforum bestående af Tjenesteyders forskere, Skolestyrelsens fagfolk samt de faglige og testpædagogiske kvalitetssikrere… I Fagforum drøftes de reviewede opgaver ud fra produktions- og godkendelsesgrundlaget … og Fagforum sammenfatter drøftelserne i en række anbefalinger. Anbefalingerne skal relatere sig direkte til produktions- og godkendelsesgrundlaget, men kan godt være eksemplificeret med konkrete opgaver. Medlemmer af Fagforum kan kræve, at anbefalinger, som der ikke kan opnås enighed om, refereres med begrundelser. I tilfælde af uenighed beslutter Skolestyrelsen, hvad anbefalingen skal være. Dette meddeles skriftligt… Den endelige godkendelse inden afprøvning sker ved en skærmgennemgang, hvor Skolestyrelsen gennemgår alle opgaver. De opgaver, Skolestyrelsen forkaster, skal forkastes med begrundelse i produktions- og godkendelsesgrundlaget (se ovenfor), og begrundelsen skal registreres for hver enkelt opgave, så opgaven indgår i processen igen med henblik på en efterfølgende afprøvning.”

4. ”Læreren kan ikke bruge resultaterne fra de nationale tests”

Læreren kan ikke bruge resultaterne til at vise elevens faglige niveau pga testenes usikkerhed på elevniveau. Ministeriet har dog fornylig forsøgt at give et fingerpeg om usikkerhedens størrelse. Men desværre har ministeriet ikke ville afsløre den reelle usikkerhed for den enkelte elev, men i stedet tegnet et skønmaleri i form af en smal usikkerhed, der ikke er dækning for i virkeligheden. (se fx Jeppe Bundsgaards beskrivelse af denne usikkerhed på folkeskolen.dk)

Hvad kan lærere så bruge resultatet til? Ministeriet har fornylig gjort det meget nemt for lærere at finde eleverne undervisningsbehov i forhold til at opnå et godt testresultat fx er det nemt at finde ud af, om ordene palindrom eller inkommensurabel er almindelige i elevernes frivillige test. Har lærere lyst til ”teach to the test” så er det ingen sag at træne eleverne i de mest almindelige opgaver i de nationale test. Det kræver blot, at læreren har nogle timer til at scrolle ned over opgaverne i elevernes prøveforløb.

5. ”Børn i 4. klasse kan ikke løse opgaven med [informeretillumineretinvaderet]”

Undervisningsministeriet oplyser, at 50 procent af de 15.459 børn i 4. klasse, der fik den opgave, svarede rigtigt. Opgaven har sværhedsgrad 92 og burde høre til blandt de sværeste opgaver, som kun ganske få elever får lov til at svare på. Men 15.459 børn i 4 klasse er mange elever. Hvor mange elever i 4. klasse deltager mon i de nationale test? Det ser ud til, at op mod halvdelen af eleverne i 4. klasse får denne opgave, selvom den egentlig kun burde gives til ganske få elever.

Debatten om de nationale test bærer ind i mellem præg af, at mennesker uden for folkeskolen udtaler sig om testenes virkemåde uden at have set testene i praksis. Mange mennesker forestiller sig, at kun ganske få elever møder testenes sværeste opgaver. Men lærere oplever, at de sværeste opgaver kommer i brug meget tidligt i testforløbet hos en alt for stor del af deres elever. Ministeriets tal siger det samme. Foruroligende mange elever møder testenes mest vanskelige opgaver.

Ud over de mange misforståelser omkring de nationale test, så er der altså også en masse misforståelser af kritikken af de nationale test. Det ville være gavnligt, også at få ryddet lidt op i dem.