Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Målstyringens to grundpiller
Målstyringen i folkeskolen vandt for alvor indpas i 2014, og den hviler på to grundpiller: Fælles Mål og de digitale læringsplatforme. Vil man gøre op med den rigide målstyring i folkeskolen, er man nødt til at forandre begge grundpillerne.
Når Fælles Mål inden længe gøres vejledende, rokkes altså ved én af pillerne, og det er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning væk fra læringsmålenes altdominerende rolle i folkeskolen.
Læringsplatformene understøtter målstyring – også med vejledende Fælles Mål
Men skridtet kommer kun til for alvor at kunne mærkes, hvis man samtidig ændrer brugen af de digitale læringsplatforme. Heri ligger nemlig et af de allermest markante værktøjer til fastholdelse og udfoldelse af målstyringen. Lærere bliver mange steder i landet afkrævet at bygge dele af eller al deres undervisning op i platformen, og det betyder i praksis, at undervisningen pr. automatik bliver målstyret. Centralt står evaluérbare læringsmål og evalueringsformer, der skal gøre det muligt for den enkelte lærer hele tiden at ”bogføre” elevernes læringsresultater med en markering på en fem-trins-skala, en farve, en smiley eller en anden ”numerisk” værdi. Bag denne praksis ligger dét undervisnings- og læringssyn, at al undervisning har elevernes synlige, forudsigelige og målbare læringsresultater og progression som sit ufravigelig sigtepunkt – et syn, som netop er læringsmålstyringens akilleshæl.
Læringsplatformenes ubestridte formål er altså at understøtte den målstyrede undervisning, hvilket også meget tydeligt fremgår af regeringens og KL’s ”Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen” fra 2014, som bl.a. omhandler læringsplatformene. Her hedder det:
”Fælles for disse digitale indgange er imidlertid målene om inden for gældende lovgivning at understøtte den målstyrede læring, herunder at barnet, forældre og det pædagogiske personale på skolerne løbende kan følge barnets læring, faglige progression og trivsel.”
I de digitale læringsplatforme som Meebook og Min Uddannelse kan læreren vælge at trække Fælles Mål direkte ind i sine undervisningsforløb. Når Fælles Mål gøres vejledende, må denne praksis helt åbenlyst også blive frivillig, men det ændrer ikke ved, at de digitale læringsplatforme fortsat vil være et redskab til målstyret undervisning – måske ikke med Fælles Mål som omdrejningspunkt, men så med lærerens egne læringsmål.
Man er altså nødt til at ændre ved brugen af læringsplatformen, hvis man vil ”afmontere” den målstyrede undervisning.
Læringsplatformen bør være frivillig for den enkelte lærer
Ifølge regeringens og KL’s aftale, skal læringsplatformene give mulighed for at udarbejde undervisningsforløb:
”Elever og pædagogisk personale skal kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål og individuelle læringsmål.”
Det er ifølge aftalen altså ikke et krav at gøre det (udarbejde forløb), men rent teknisk skal platformen give mulighed for det. Men rigtigt mange steder oplever lærere, at der fra den kommunale forvaltning eller skoleledelsen bliver stillet krav om, at man skal udarbejde et vist antal eller alle sine undervisningsforløb i platformen. Fremover bør det ikke være muligt at stille sådanne krav, for de er udtryk for en markant understøttelse af den snævre målstyring. Det skal være op til den enkelte lærer at bruge redskabet til planlægning af undervisning efter eget ønske og behov, så man også får mulighed for at praktisere en undervisning der ikke kun er centreret om snævre læringsmål, men i højere grad også om fagenes formål eller kompetenceområder.
Afskaf obligatoriske elevplaner
Fælles Mål er udgangspunktet for de mål, den obligatoriske elevplan skal indeholde. Derfor må man nødvendigvis nu, hvor Fælles Mål bliver vejledende, også tage elevplanerne op til revision.
Elevplanerne skal bl.a. indeholde konkrete læringsmål for den enkelte elev og en statusdel, der skal vise elevens fremskridt i forhold til målene. Grundtanken er også her centreret omkring målstyringens elementer: tydelige mål, synlige læringsresultater og målbar progression.
Evaluering er en helt uundværlig del af al pædagogisk praksis. Men hvis evalueringen kun kommer til at handle om at ”bogføre” konkrete læringsresultater i fx en elevplan, indskrænker evalueringen undervisningen i stedet for at understøtte den.
Hvis man altså for alvor vil gøre op med den rigide målstyring, bør man afskaffe de obligatoriske elevplaner. Det betyder på ingen måde, at man skal fratage den enkelte lærer sin evalueringsopgave, for vi har som lærere til hver en tid ansvar for at undersøge, hvad eleverne lærer og får ud af undervisningen. Men man bør lade det være op til den enkelte skole at fastsætte, hvordan en sådan evalueringspraksis skal se ud, og hvordan den kan understøtte skole-hjem-samarbejdet bedst muligt. Som det er i dag opererer vi med elevplaner, som for det første i den grad understøtter læringsmålstyringen, for det andet er enormt tidskrævende at udarbejde og for det tredje - ud fra min erfaring – i forældrenes øjne ikke har en værdi, som står mål med det arbejde, vi lægger i dem. Efter min mening ville forældrene være mindst lige så godt tjent med en grundigt forberedt skole-hjem-samtale, hvor den enkelte lærer beskriver elevens faglighed og skolegang ud fra mange parametre: fx skolens og fagenes formål, konkrete læringsfremskridt, trivsel, faglige oplevelser, faglig indstilling, nysgerrighed og engagement.
Afskaf obligatoriske nationale test
Også de nationale test er i dag et kernelement i målstyringstænkningen. De har ikke mindst med skolereformens nationale mål fået enorm betydning ude på skolerne, så også her er der brug for justeringer. Det vil være helt naturligt som følge af en bevægelse væk fra snævre mål og hen imod større vægt på kundskaber, dannelse og bred faglighed at gøre de nationale test frivillige for den enkelte lærer. Der er ikke noget galt i, at der stilles evalueringsredskaber til rådighed for lærerne, men det er stærkt begrænsende for skolens virke, når test, der vurderer så snævert et fagligt område, får så stor betydning. Der er i forbindelse med vurderingen af kvalitet i folkeskolen brug for et blik, der rækker langt videre, bredere og dybere end til resultaterne af de nationale test.
De næste skridt er afgørende
At gøre de Fælles Mål frivillige er et som tidligere nævnt et meget vigtigt første skridt i retning af at bløde op på den ensporede målstyring i folkeskolen. Men det må altså nødvendigvis følges op af andre og lige så vigtige forandringer, hvis vi for alvor skal lægge det rigide måltyranni bag os og nærme os en skole, der kan bibringe eleverne både den brede, langsigtede faglighed og den snævre, kortsigtede, og som kan leve op til sit formål.