”Det er jo det, vi allerede gør”, var der en af mine kolleger, der sagde til mig, da jeg fortalte, at jeg var ved at læse denne bog til anmeldelse. Til det måtte jeg svare: ”ja” og ”nej”. For jo. Det er det, vi som fagprofessionelle altid har gjort. Men alt for ofte gribes vi i det dilemma, der hedder, at ”det har vi prøvet”, ”sådan plejer vi at gøre”.

Og ja, der er meget, der kan klares med en faglig uddannelse, med erfaring og rutine. Desværre kommer vi også til at gentage nogle handlemønstre, der ikke altid gavner den, som du har over for dig.

Du er, hvad du ser, og hvad du tænker.

Lad mig sige det først som sidst: Jeg er ret glad for denne bog, fordi det er så vigtigt, at vi har blik for ”det dobbelt blik”. Der er så mange børn, der diagnosticeres, og som bliver rubriceret som problembørn, hvor det er barnets vanskeligheder og ikke resurserne, der bliver fokuseret på (og alt imens jeg skriver det her, så får jeg sådan en grim smag i munden over, at jeg kommer til at lyde, som om det er alle de andre velmenende mennesker, der kategoriserer og sorterer mennesker).

Bogen er opdelt i to dele: en teoretisk og metodisk resursedel og en praktisk del – og så er der en ordbog med et helt særligt ordforråd, som er godt at have med sig. Den er fyldt med eufemismer og ord, hvor man kan trække lidt på smilebåndet og tænke, at det her nok er lidt søgt. Og i det samme man tænker det, så udstilles ens fordomme, og man begynder måske at tænke bare en lille smule anderledes. Det er i alt fald en rigtig god metode, når alt er kørt i hårdknude.

Der var en anden kollega, der sagde til mig: ”Det er ikke nok at gøre som Svend Brinkmann, der bare siger nej og giver slip. Vi skal også have noget at sætte i stedet for”. Denne bog om ”det dobbelte blik” giver nogle gode bud på, hvordan vi i praksis kan sætte noget andet i stedet for. At kunne fylde tomrummet ud, og give plads til håb og forandring.

Særligt var jeg glad for øvelsen med ”de Bonos hatte”. Meget simpel, der ved nærmere øjekast giver god mening. Ved hjælp af seks hatte i forskellig farve kan et fagteam sætte sig sammen og udfordre hinanden ud fra hvert deres blik på en bestemt sag og en bestemt situation. Og nogle gange hjælper det, hvis vi fortæller det barn, vi arbejder med, hvad det er, vi laver, og hvad det er, vi tænker. Inddragelse er vejen frem.

Bogen kan bruges både på seminarierne, hvor man skal lære at se – for allerførste gang - og udfordre egne fordomme, og i et fagteam af dygtige og engagerede, erfarne pædagoger og lærere. Lad os sætte ord på alt det, vi allerede ved. Og lad os udfordres i at se tingene fra flere sider på samme tid.