Og nej, de københavnske lærere fandt ikke først på at organisere sig i 1967. Men før 1967 var de organiseret i to foreninger, nemlig én for lærerinder og én for lærere. Og fordomme i mellem de to foreninger og de to køn var en af årsagerne til, at det faktisk tog 50 år fra det første forslag som sammenlægning, til Københavns Lærerforening var en realitet. Det er noget af det, man kan læse i det jubilæumsskrift, som deles ud på generalforsamlingen i Københavns Lærerforening på Tivoli Congress Center i aften.

Tilbage fra den sammenlægning for 50 år siden stammer også ét af de få punkter, hvor Københavns Lærerforening fortsat skiller sig ud fra de øvrige lærerkredse i Danmarks Lærerforening. Københavnerne har nemlig kønskvotering ved valgt til bestyrelsen, og det har KLF søgt DLF om at få lov at fortsætte med.

Sammenlægningen med Danmarks Lærerforening gik i gang i 2009 og fuldendes altså i år. Men også den har været eksremt længe undervejs:

"Forhandlingerne om en sammenslutning med DLF begyndte helt tilbage i 1909, men der skulle ikke færre end tre kuldslåede afstemninger til, før der i 1950 opnåedes enighed", fortæller formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg i jubilæumsskriftet. Fra 1950 fik københavnerne blandt andet sæde i DLF's hovedstyrelse - to sæder, ét til lærerindeformanden og ét til de madnlige læreres formand. Men de to københavnske foreninger havde fortat egen forhandlingsret med Københavns Kommune og derfor ingen stemmeret ved Danmarks Lærerforenings overenskomstforhandlinger.

"Det tog hele 100 år fra de første mislykkede forsøg i 1909 til en samlet lærerforening for alle folkeskolelærere i 2009. Man må virkelig med Piet Heins ord sande, at 'Ting tager tid'", skriver Jan Trojaborg, der har været formand for Københavns Lærerforening i 23 af de 50 år.