”Vi har en regering, som overhovedet ikke vil prioritere folkeskolen. Man har valgt ikke at give nogen penge til folkeskolen, men i stedet til fri- og privatskolerne”, siger Annette Lind.
S: Flere friskolepenge skaber dobbelt skævhed
Når regeringen ønsker at øge tilskuddet til fri- og privatskolerne, betyder det ikke blot, at skolerne får flere penge. Det kan på sigt også føre til, at nogle fri- og privatskoler vil få flere penge end nabofolkeskolen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvis det står til regeringen, skal tilskuddet til fri- og privatskolerne hæves for tredje år i træk.
I sidste uges finanslovsudspil foreslår regeringen, at tilskuddet næste år skal op på 76 procent af det, folkeskolerne får.
Får regeringen politisk opbakning til den øgede tilskudsprocent, vil det føre til det hidtil højeste tilskud.
Få skolenyheder i regeringens finanslovsforslag
Forslaget møder stærk kritik fra Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind.
"Vi har en regering, som overhovedet ikke vil prioritere folkeskolen. Man har valgt ikke at give nogen penge til folkeskolen, men i stedet til fri- og privatskolerne", siger hun.
Fri- og privatskolerne finansieres via den såkaldte koblingsprocent, der dækker over den procentdel, som staten tildeler fri- og privatskolerne i forhold til folkeskolen.
Koblingsprocenten er i forbindelse med de seneste to års finanslovsaftaler hævet fra 71 procent til 75 procent.
Udregningsmodel kan give store forskelle
Koblingsprocenten udregnes på baggrund af landsgennemsnitsprisen for en elev i folkeskolen. Men da der er forskel på, hvad kommunerne hver især tildeler deres folkeskoler, betyder det ifølge Annette Lind, at regeringens udspil vil ramme dobbelt skævt.
Ny analyse af elevtal: Folkeskolen taber fortsat terræn
"Jeg bor selv i Holstebro Kommune, og her bruger man færre penge end landsgennemsnittet på folkeskolen. Det betyder, at fri- og privatskolerne her vil få relativt flere penge her, end de gør i kommuner, som bruger flere penge end gennemsnittet", siger hun og fortsætter.
"Regeringen har hævet koblingsprocenten hvert år, og det vil de blive ved med, hvis de kan", lyder det fra Annette Lind.
Socialdemokraternes ordfører har tidligere spurgt ministeren til, hvordan støtten til fri- og privatskolerne vil se ud i de enkelte kommuner med en koblingsprocent på henholdsvis 71, 75, 80 og 100 procent.
Her viser opgørelsen fra ministeriet, at folkeskolerne i Kolding vurderet på kommunens skoleudgifter i 2015 vil få tildelt færre penge end fri- og privatskolerne, hvis tilskuddet i fremtiden når på en koblingsprocent på 80 procent.
KL og forældrene: Friskolerne skal ikke tilgodeses for meget
Sker det vil fri- og privatskolerne få 52.464 kroner per elev, mens folkeskolerne i Kolding i 2015 til sammenligning fik tildelt 49.615 kr.
Ifølge undervisningsministeriets beregninger vil Kolding Kommune være den eneste, hvor folkeskolen vil få færre penge per elev end fri- og privatskoler ved en tilskudsmodel på 80 procent.
Minister: Ekstra procent er en social procent
Undervisningsminister Merete Riisager har kaldt det ekstra procentpoint for en social koblingsprocent, da de ekstra midler målrettes specialundervisning og inklusion.
Forslaget giver en stigning i taksterne til specialundervisning på 23 procent og et helt nyt inklusionstilskud afhængig af skolens størrelse.
Ifølge Dansk Friskoleforening vil en ny tilskudsordning kræve en ændring af den nuværende friskolelov. Den endelige finansaftale forventes at falde på plads en gang i december.
