Det blev ikke ret godt modtaget i skoleverdenen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager i april præsenterede den model, de havde lagt op til i regeringsgrundlaget. En præmie-model, der skal fordele 500 millioner kroner til lavt præsterende skoler.

Modellen går ud på, at ministeriets udvalgte skoler skal reducere andelen af elever med under 4 i dansk og matematik ved 9. klasseprøven med årligt fem procentpoint tre år i streg startende fra skoleåret, der nu står for døren. Ud af de udpegede skoler sagde 19 skoler helt nej tak til at deltage.

Her er de 120 skoler, som kan få del i Løkkes 'præmie'-millioner 

Med i tilbuddet om at være med i Løkkes præmiepulje var også tilbuddet om at modtage materialer og rådgivning fra ministeriets læringskonsulenter, et såkaldt fagligt program. 17 af de godt 100 skoler, der nu er med i forsøget, har takket nej til ministeriets hjælp.

På Hendriksholm Skole i Rødovre er skoleleder Lars Kristensen fint tilfreds med, at deltagelsen i forsøget kommer med tilhørende råd fra ministeriet.

"Vi har frie rammer, og det er ikke meningen, at konsulenterne kommer ud på skolen. Vi arbejdede allerede med læringskonsulenterne sidste skoleår, og det var vi glade for", fortæller han.

Skoleleder: Det er matematikken, det kniber med

Allerede inden skolen fik at vide, at de var blandt ministeriets udvalgte skoler, havde skolen iværksat et øget fokus på, hvordan især elevernes matematikkarakterer kunne løftes.

19 skoler takker nej til Løkkes karakterpenge

"Vi kunne se, at det var her, at der var nogle elever, som fik 00 eller 02, mens det hører sig til sjældenhederne i dansk. Derfor startede vi et arbejde med læringskonsulenterne, som introducerede et mere systematisk arbejde med læringsmål. Det har fungeret rigtigt godt", fortæller Lars Kristensen.

Samtidig fik de 9. klasseelever, som havde sværest ved matematik, støtte af matematikvejlederen. Den ordning fortsætter i år, hvor den også udvides til at gælde for 7. og 8. klasserne. Hvilke indsatser skolen vil tage i brug i dansk, er endnu ikke besluttet, fortæller Lars Kristensen.

Skoleleder: Præmiepulje lægger pres på lærerne

Han er dog meget opmærksom på, at udsigten til en mulig check på 1,5 million om året, kan vise sig at blive et negativ pres på de involverede lærere.

"Det er helt klart en bagside ved sådan en her præmiepulje, at lærerne kan føle sig ansvarlige for, om det lykkes os at få del i pengene. Det kan være et kæmpe pres. Så det er min opgave som skoleleder at tage presset fra lærerne og understrege, at jeg tager det fulde ansvar, hvis det mislykkes".

Skoler afviser Løkkes millioner: "Man kan ikke præmiere sig ud af problemet"

Da skolen ikke på forhånd ved, om initiativerne i sidste ende omsættes til en stor check, har Lars Kristensen været i dialog med forvaltningschefen.

"Vi har endnu ikke lavet nogen aftale, men forvaltningen giver udtryk for at være interesserede i at gå ind og hjælpe os det første år. Og det kan både være økonomisk, men også med kommunens pædagogiske konsulenter", fortæller han.

Kertemindeskole takker nej

Hvor man på Hendriksholm Skole ser positivt på rådgivningen fra ministeriet, har Tina Nygaardm der er leder af Munkebo Skole - mellem nor og fjord, i Kerteminde, valgt hjælpen fra. Skolen er én af 17, der har valgt at takke nej til ministeriets faglige program.

"Jeg har valgt at sige nej for at give ro til mine medarbejdere, så vi kan få lov til at fortsætte ad den vej, vi tror på. Jeg er dybt uenig i, at man kun skal honorere efter 9. klasseprøven. Vi har en pligt til lære dem meget mere. Kultur, dannelse og uddannelse skal gå hånd i hånd", lyder det fra Tina Nygaard.

Ledere om Løkkes præmie: Mærkelig ordning, men rart med penge 

Hun fortæller, at skolen pt er i gang med tredje skolesammenlægning, og der har samtidig været stor udskiftning på ledelsesfronten.

"Vi har brug for ro. Vi har sat en masse nye initiativer i gang, så vi har ikke brug for flere", fortæller hun.

Tør ikke medregne præmiesum på forhånd

Selvom hun er uenig i, at en mulig præmiesum skulle have betydning for en skoles arbejde med sine elever, vil pengene falde i god jord.

"Skolesammenlægningerne har været ufinansierede, så vi kører i forvejen med et underskud. Og i Kerteminde Kommune får vi en ny tildelingsmodel, så vi fremover får penge per elev i stedet for per klasse. Det betyder, at vi ikke har råd til én lærer per klasse i alle fag. Så økonomien ser ud ad h... til", slår hun fast.

Lærerne: Folkeskolerne mister dobbelt så meget, som Løkke tilfører 

Skolen kalkulerer derfor ikke med pengene, før den dag de eventuelt triller ind på kontoen.

Vejleskole: "Vi planlægger som om, vi får pengene"

Sådan er det ikke på Vejle Midtbyskole, fortæller skoleleder Anne Gulbech.

"Jeg planlægger som om, vi får pengene. Og hvis det er sådan, at jeg ikke får pengene, så er det ikke, fordi lærerene ikke har gjort et godt stykke arbejde. Så må jeg tage underskuddet, hvis vores indsats ender med at give underskud", fortæller hun.

Selvom hun ikke har valgt at takke nej til ministeriets hjælp, har hun ingen planer om, at deltagelsen i forsøget ændrer ved de planer, som skolen allerede havde lagt.

SF om Løkkes-præmiepulje: En helt vild måde at drive skole på 

"Vi fortsætter egentlig med det, vi gør, og så har vi ekstra meget fokus på vores nuværende 9. årgang", lyder det fra Anne Gulbech.

"De seneste tre år har vi arbejdet med at opnå et fagligt løft, og det har virkelig løftet os. Vi har arbejdet meget bevidst med vejledere, og lærerne er begyndt at arbejde med tydelige mål for eleverne. Jeg har inddraget teamet og matematik- og læsevejlederen rigtigt meget".

Skolen har desuden afsat ekstra timer til matematik og dansk. Og så er der sat en pædagog af til at sørge for, at de elever, som normalt bliver væk, møder op til timerne.

Undervisningsministeriet oplyser, at de 17 skoler, der pt har takket ned til ministeriets faglige program, stadig har mulighed for at ombestemme sig.

Skoleformænd: Vi er mere styret end nogensinde før