Anmeldelse

Omsorgssvigt

Omsorgssvigt

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det gør lige ondt, hver gang man læser om omsorgssvigtede børn. Og vi må som professionelle lærere hele tiden være opmærksomme på, hvordan vi kan spotte dem, så de kan få den hjælp og støtte, som de har brug for. Derfor er der netop nu udkommet et lille og overskueligt redskabshæfte til alle professionelle: lærere, pædagoger, SSP-medarbejdere (skole, socialforvaltning, politi) og andre, der arbejder med børn. Her kan man finde konkrete beskrivelser af, hvordan vi som fagpersoner kan identificere og hjælpe børn, der bliver udsat for omsorgssvigt.

Fakta:

Titel: Omsorgssvigt

Forfatter: Bente Boserup, Lise Merrild

Pris: 150 kroner

Sider: 85 sider

Type: Bog

Forlag: Børns Vilkår

Det er positivt, at denne lille bog først og fremmest hjælper os til at se, hvad omsorgssvigt er, og hvilke muligheder vi har for at hjælpe. Alt for ofte ser vi, at omsorgssvigtede børn gør alt, hvad de kan for at skjule, at der er noget galt derhjemme. På overfladen ser de kompetente og opmærksomme ud, men lige pludselig klager et af børnene over ondt i hovedet, svimmelhed og kvalme. Vi sender barnet til skolelægen, der blot siger, at barnet er stresset og skal have ro. Men hjemme er der ikke ro, og så ruller rouletten, hvis vi som professionelle ikke lærer at se bag om de psykosomatiske skavanker. En god og meget nødvendig bog.