Hvis man er ansat som leder eller lærer på en skole, der afsætter resurser til at arbejde med udvikling og forbedring af undervisning gennem konstruktion af lokale data ved hjælp af observationer og samtaler, kan denne bog blive en fin håndbog. Det er et meget relevant emne.

Desværre mangler man som læser indimellem nærhed til praksis og de livgivende detaljer, der kunne have gjort bogen virkelig god. Bogen nærmest vrimler med grundlæggende begreber: "den didaktiske samtale", "lærende samtaler", "skolens undervisningsfaglige platform", "fælles mentale billeder" på undervisning, som de enkelte lærere kan "spejle egen praksis i" - men der mangler kød og blod.

Som læser fornemmer man, at bogens forfatter har været rundt på mange skoler og har egne erfaringer med at rådgive om bogens emne, det virker bare som et forkert valg, at disse erfaringer ikke skrives ind i bogens eksempler, hvor mange virker for konstruerede, og hvor flere er formuleret på et niveau, der ikke hjælper læseren til en dybere forståelse. Eksemplerne er ikke eksemplariske. Der åbnes ikke op til den virkelighed, der må ligge bag.

Bogen er inddelt i tre dele. Første del omhandler skolen som organisation, og grundbegrebet her er "skolens fælles undervisningsfaglige platform". Et begreb, der virker interessant, men ikke bliver tydeligt gennem beskrivelserne. Hvor er det gode eksempel fra en ægte, navngivet skole, hvis hjemmeside man siden kan efterspore for at finde flere oplysninger? Som læser bliver man i tvivl, findes der overhovedet en skole, der har en sådan platform?

Anden del af bogen omhandler det undervisningsfaglige niveau. Her bliver bogen bedre, her er der gode guider til, hvordan der kan arbejdes med at skabe lokale data gennem "fokuserede observationer". Her er der gode skemaer, der kan hjælpe brugerne til at foretage gode observationer og til at komme videre med observationerne, så de kan anvendes til at udvikle undervisningen.

Tredje del beskriver undersøgelsen af det relationelle niveau - samarbejdet mellem lærer og elever -  der hvor der kan arbejdes med "datainformerede didaktiske samtaler". Det er et spændende begreb, som forfines til at skulle befordre en udforskende tilgang til analyse af observeret undervisning. Det er ikke nemt at arbejde med dialog som redskab, men også her kan læseren finde støtte i skemaer og modeller.

Forfatteren Malene Ringvad trækker på mange kilder, men den store inspiration er John Hattie og Viviane Robinson. Det er fint, og der er ingen tvivl om, at læsere, der allerede er inspireret af disse, i denne bog vil kunne finde mange gode øvelser og også værdifulde operationaliseringer fra teori til handling.