"Vi er fast besluttede på at befri alle mennesker fra fattigdom, og vi ønsker at sikre vores planet for fremtiden", fastslog FN’s 193 medlemslande i 2015.

Disse globale mål omtales ganske korrekt som en ambitiøs plan, når man tænker på den egoisme og polarisering, der mange steder er ved at sætte dagsordenen på verdensplan. Hvis egoismen og den snigende polarisering fortsætter, øges risikoen selvsagt for nød, ulykke og konflikter.

Politiske agendaer, internationale konferencer og debat på verdensplan kan være nok så godt, men "Eftersom krige begynder i menneskers sind, må forsvaret for freden ligeledes opbygges i menneskers sind". "Ukendskab til hinandens skikke og levemåder har gennem menneskehedens historie været en grundlæggende årsag til, at mistro og mistillid mellem verdens folk ofte har resulteret i krig".

I ni meget vedkommende og relevante kapitler fremhæves de i fællesskab indgåede aftaler, visioner og fremtidshåb for en bedre verden. I tilknytning til hæftet er der udarbejdet et supplerende inspirationsmateriale. Det er tilgængeligt på www.unesco-asp.dk og vil helt klart virke appellerende og inspirerende på debatten i klassen, ligesom det vil være glimrende til et mere dybtgående selvstændigt arbejde med et eller flere af temaerne.

Materialet henvender sig til unge i alderen 14-18 år og handler om FN, Unesco og nævner de 17 nye verdensmål, som verdens ledere er blevet enige om. Her kunne jeg nu godt have tænkt mig, at netop disse med logo opstillede mål på en af de første sider var fulgt til dørs med et par enkelte ord.

Eftersom det er et stærkt appellerende materiale, dukker tanken ustandselig op for en som læser: Jamen hvorfor sker der så ikke noget? Det er åbenbart svært at fremkomme med en indrømmelse eller undskyldning, hvad enten det drejer sig om De Vestindiske Øer, hvor "danskerne forsvandt bare, I så jer ikke tilbage", eller børnehjemmet Godhavn. Nå ja, det er jo også så længe siden, så det kan da ikke komme mig ved. Samvittighed og egoisme spiller åbenbart ikke så godt sammen.

Derfor kræver de globale udfordringer, verden står over for, tolerante, fredelige og inkluderende mennesker, der tænker i netop sådanne baner, hvor medmenneskelige hensyn vægtes højt, og ikke blot mennesker, der er uddannet til at kunne læse, skrive og regne. Et gennemgående træk i samtlige kapitler er den underliggende følelse og fornemmelse, man får, at nu må samfundet og den enkelte da gøre noget!

Bogens forskellige kapitler kan betragtes som livsvigtige. Hvordan kan jeg som lærer med fordel anvende dette materiale? Tag et kapitel ad gangen ud fra de spørgsmål og diskussioner, der måtte opstå i klassen. Gå derefter i dybden, skab mulighed for refleksion og personlig stillingtagen hos eleverne, og læg så hæftet væk for en stund. Tag det op igen, når behovet melder sig. Dermed ikke være sagt, at man ikke kan arbejde og engagere sig i flere af kapitlerne samtidig, men for ikke at miste opmærksomheden og for at fastholde interessen og alvoren kunne dette være en plausibel arbejdsform.

Lad os ryste stativet og vedkende os vores medmenneskelige ansvar, indflydelse og forhåbentlig også respekten for andre mennesker.

Og jo, det kommer os alle ved!