I et lidt hårdt optegnet billede er der to slags børn i skolen: Dem, der har pligter derhjemme, og dem, der ikke har. En lærer malede engang billedet for Per Schultz Jørgensen:

De, der har opgaver hjemme, tager noget af sig selv. Hvis en stol er væltet, så bliver den rejst op, papiret bliver samlet op - der bliver uden instruktion taget ansvar for det fælles. For de elever, der ikke har opgaver derhjemme, er det anderledes: De går lige igennem rodet uden at se noget eller samle noget op. De siger dårligt nok farvel, når de går.

»De bygger alene på sig selv og er selvcentrerede. Vi skal hjælpe dem til at blive sociale, empatiske og leve op til nogle normer. De skal forstå, at her i klassen tager vi os af hinanden«, siger Per Schultz Jørgensen.

Han er for nylig udkommet med bogen: »Robuste børn - Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv«.

Selvom fødselsdatoen siger 1933, er Per Schultz Jørgensen aktuel både som forfatter og som foredragsholder, og blandt andet på skoler og i daginstitutioner er han en efterspurgt oplægsholder. Derfor har han også helt konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med karakterdannelse og robusthed i skoleregi, men det må vente til senere i teksten: Først skal vi omkring hans forståelse af robusthed, hvorfor han synes, begrebet bliver misbrugt, og hvorfor karakterdannelse og robusthed kræver opdragelse.

Robusthed igen!?

I præstationssamfundet er robusthed blevet et krav: Det er at kunne omstille sig hurtigt og udholde en større belastning end sidemanden. For lærere: flere undervisningstimer, større klasser, mere udfordrede elever. Kan du overkomme det, er du robust. Det er også derfor, robusthed er blevet noget, arbejdsgiverne efterspørger i jobannoncer. Og måske også derfor en del arbejdstagere kan have en reservation over for begrebet?

Det er Per Schultz Jørgensen udmærket klar over, han kalder selv robusthed for et lidt »farligt begreb«, og det er ikke i den ovenfor beskrevne kontekst, at han taler om robusthed:

»Robusthed bruges som en ydre styring af en præstationsorientering, hvor man skal leve op til et ydre resultatmål. Det er noget helt andet end det, jeg taler om. Jeg taler om robusthed som en indre værdi. Vi skal lære børn at have styrke til at sige nej, til at sortere og vælge fra og kende deres egne grænser«, siger han. Derfor er robusthed som dyd ikke i overensstemmelse med en skolekultur, der bygger på optimering af præstationer og læringsmål.

Robusthed og sårbarhed

»Læringsmålstyring giver ikke robusthed, fordi det er styret af et ydre mål og et ydre resultat. Læringsmålstyringen lægger vægt på svarene, resultatet, målbarheden. Jeg lægger vægt på processen og på spørgsmålet, på at eleverne opdager, at de har resurser«, siger Per Schultz Jørgensen og understreger, at robusthed for ham er forbundet med et andet lidt overraskende begreb - nemlig sårbarhed.

»Det er først, når man erkender, at man har grænser og sensibilitet, at man undgår at blive overmodig. Det er først, når du ved, hvor din egen grænse er, at du ikke bliver lokket til bare at være 'robust' og yde en indsats ud over egne grænser, hvor mennesker overser deres egen svaghed. Derfor er det vigtigt at sige sårbarhed sammen med robusthed«, siger Per Schultz Jørgensen.

Mange børn farer vild

I dag - forklarer Per Schultz Jørgensen - farer mange børn vild i livet. Han peger på en række indikatorer, der viser den retningsløshed:

Omkring en fjerdedel får ikke en ungdomsuddannelse, cirka en fjerdedel af de 13-årige har psykosomatiske symptomer, og en tredjedel af de 19-årige piger har på et tidspunkt gået til psykolog. (" har på et tidspunkt" er tilføjet den 10.3 klokken 09.06)

»Problemet er, at de mangler den indre målestok, hvor de selv er i stand til at sige, hvad et godt liv er for dem. Det skal vi hjælpe dem med at svare på: Hvad er et godt liv for mig? Det skal vi samtidig give dem styrke til at kæmpe for«, siger Per Schultz Jørgensen. Han peger på et helt afgørende begreb i den sammenhæng: opdragelse.

Historisk set er opdragelsen blevet ændret med 60'ernes frigørelse og et opgør med det autoritære - et opgør, der fortsatte op gennem det 20. århundrede.

»Ved årtusindeskiftet kunne vi så se, at prisen var betalt med et bortfald af værdier. Det er så stort, at mange mennesker har mistet den indre stemme«, siger han.

Derfor skal den indre stemme genopbygges. Når man skal skabe en indre struktur, hvor der er stabilitet og kontinuitet, så kræver det, at børnene får hjælp.

Struktur som fundament

»Der er kun én vej: Det er, at en ydre struktur skal blive en indre struktur. En ydre struktur af normer, af krav og værdier, som barnet kan overtage. Den russiske psykolog Lev Vygotsky udtrykker det præcist: 'Der findes ikke en indre struktur, der ikke først var en ydre'. Den ydre struktur skal overtages af barnet«, siger Per Schultz Jørgensen. Den indre struktur skal opbygges trin for trin - gennem børnenes barndom - gennem forventninger, normer og ja, opdragelse.

»Mange har en berøringsangst over for opdragelse - men børn skal opdrages. Selve den menneskelige dannelsesproces handler om, at vi overtager nogle værdier og normer, som vi gør til vores egne. Selve jeget bygger på et samspil med omgivelserne. Og hvis det samspil ikke er godt nok, så får jeg et billede af mig selv, der er utilstrækkeligt og hænger i laser, og det kan jeg kæmpe med hele mit liv. Robusthed handler om at hjælpe børn til at finde en indre ro, der kan skabe stabilitet i deres liv. At få et perspektiv og en målestok. Og det er også skolens opgave«, siger han.

Robusthed i skolen

Per Schultz Jørgensen er godt klar over, at hjemmet er det sted, hvor den primære opdragelse og den grundlæggende tilgang til livet bliver defineret.

»Men daginstitutionen og skolen har en enormt stor opgave i vore dage, hvor vi har delt opdragelse imellem familien og skole og daginstitution«, siger han og kommer med bud på, hvordan man som lærer kan arbejde med problematikken:

I det arbejde skal der styr på de fælles normer og værdier. Læreren kan stille sig tre spørgsmål og på den måde spore sig ind på, i hvilken retning kompasset peger:

1. Hvordan er skolekulturen og klasserumskulturen hos mig? Hvor mange af mine elever får normer med fra den skolekultur, som de er i?

2. Hvordan er det sociale miljø - imellem eleverne og imellem elever og lærere?

3. Vi skal sættes os ned - skolen og forældrene sammen - og indkredse normer for måden, vi er sammen på - hvilke værdier og opgaver vi tager på os, og hvad hver enkelt skal bidrage med.

På den måde arbejder man med elevernes karakterdannelse, som ifølge Per Schultz Jørgensen ligger bag ved robustheden, og man kan bygge en bro af normer og værdier mellem skole og hjem.

»Robuste børn - Giv dit barn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv« er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.