Helle Plauborgs "Klasseledelse gentænkt" er en redigeret udgave af hendes ph.d.-afhandling. Hun skriver selv i forordet, at redigeringen er foretaget med henblik på at gøre bogen mere tilgængelig for en bredere skare og for at adressere klasseledelsesdimensionen direkte. Den bredere skare af læsere skal dog indstille sig på, at der ikke af den grund er tale om en letlæselig version af en akademisk afhandling.

Sproget i "Klasseledelse gentænkt" er klart, indholdet er spændende, men som interesselæsning stiller bogen også store krav til sin læser. Der er ikke gået på kompromis med bogens akademiske sprog og indhold, så leder man efter en klar og overskuelig indføring i et nyt syn på klasseledelse, leder man forgæves. Ønsker man derimod en akademisk velfunderet gennemgang, leverer Helle Plauborg varen 100 procent.

Helle Plauborg er indsigtsfuld og grundig i sin gennemgang af den anvendte forskning og af det casemateriale, hun analyserer. Bogen er gennemarbejdet og gennemtænkt i forhold til klasseledelsesdimensionen, den videnskabelige teori bag og den anvendelse, bogen måtte få i skolen.

Der indledes med en kort gennemgang af bogens udgangspunkter såvel forskningsinteressemæssigt som teoretisk – og den leverer også en ”læsevejledning”, der guider læseren i valget mellem bogens mere pragmatiske sider og uden om de allermest teoretiske. Læsevejledningen er meget nyttig, da de teoretiske afsnit i bogen er meget akademiske og derfor måske ikke nødvendigvis af interesse for alle, der måtte finde bogens ærinde og øvrige indhold brugbart.

Bogens casemateriale tager udgangspunkt i tre meget forskellige klasser: en byklasse med et dårligt ry, som er præget af nogle af drengenes kriminelle aktiviteter, en nysammenlagt landklasse på en skole præget af prikkerunder og faldende elevtal og så en velfungerende forstadsklasse på en velrenommeret skole i et privilegeret kvarter. Der er altså inspiration at hente uanset ens udgangspunkt. Det er - ikke overraskende - ikke kun de ydre betingelser, men også lærernes ageren i dem, der er med til at konstituere en klasse som velfungerende.

Plauborgs ærinde er at bibringe brugbar forskning og anvendelige handlemuligheder til skolen, uden at det fører til handletvang. Det lykkes. Plauborg er beskrivende og konkluderende uden at udlevere de involverede lærere i casene. Hun er grundig i sin gennemgang af materialets kompleksitet, og en af bogens pointer er netop, at det sociale, det didaktiske og det faglige er knyttet sammen i et tæt samspil. Caseafsnittene har tydelige pointer, som er velunderbyggede. Plauborg giver et meget klart billede af, hvad der foregår, og hvordan det didaktiske, det sociale og det faglige fletter sig ind i hinanden. Det handler både om elevernes interageren, om stemningen i lærerkollegiet, om de ydre økonomiske rammer og om den enkelte lærers tilgang for blot at nævne nogle af brikkerne i klasseledelsespuslespillet.