Ny rapport: Ingen vinder på frit skolevalg
Frit skolevalg og en befolkning, der delt op i velhaverkvarterer og sociale boligbyggerier, har betydet, at skolerne er blevet langt mere socialt opdelt. Det er hovedforklaringen på, at det faglige niveau er faldet siden 1990, siger en svensk rapport
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Ser man på karaktererne, så har valgfriheden favoriseret elever på visse skoler. Men de internationale kundskabsmålinger viser, at også de højtpræsterende elevers resultater falder. Så der findes ingen tydelige vindere", siger Lena M. Olsson, der har været projektleder på den nye analyse fra den svenske statslige myndighed Skolverket.
De svenske skoleelevers faglige præstationer er faldet fra et internationalt topniveau i begyndelsen af 1990'erne ned på det jævne. Indførelsen af det frie skolevalg i begyndelsen af 1990'erne samtidig med en øget boligmæssig opdeling af befolkningen har betydet, at elever med ensartet baggrund samles på samme skole. Dermed øges forskellene på skolernes resultater, elevernes sociale baggrund får større betydning, og kammerateffekter og lærernes forventninger til eleverne får større gennemslag.
Skolverket har ved en gennemgang af eksisterende forskning og data fra karakterer og test har udkrystalliseret fire årsager til, at svenske grundskoleelevers faglige niveau er faldet fra et internationalt topniveau og ned på det jævne. De fire årsager er
Segregering- altså socialt opdelte skoler. Den tiltagende segregering skyldens en kombination af en øget boligmæssig opdeling af befolkningen, frit skolevalg og indførelsen af de såkaldte fritstående skoler, som er privatejede skoler drevet for offentlige midler.
Decentralisering- altså at kommunerne har overtaget grundskolerne fra staten. En af ideerne med det var, at kommunerne med deres højere lokalkendskab bedre var i stand til at fordele resurserne i forhold til den enkelte skoles elevgrundlag for at gøre skolerne mere ligeværdige. Men reelt kompenseres skolerne næsten ikke for socioøkonomiske faktorer.
Differentiering- stik imod intentionen er grundskolen blevet stadig mindre rummelig og mere niveaudelt i perioden. De fagligt svage elever trækkes ud i særlige grupper til skade for deres selvværd. Ifølge Skolverket er det altså de samme mekanismer, som virker segregerende på skoleniveau, som også ses på gruppeniveau.
Individualisering- I 1990'erne fik svenske lærere større metodefrihed med det formål, at lærerne skulle tilpasse undervisningen til elevernes forudsætninger og behov frem for at være skulle følge faste læreplaner og metoder. Men resultatet er i stedet blevet øget individualisering i form af mere arbejde på egen hånd og mindre klasseundervisning. Det går ud over elevernes resultater og gør støtte hjemmefra mere afgørende for elevens læring.
