»Lad mig citere filosoffen Jørn Husted, som hjalp os med at formulere professionsidealerne. Han siger: 'At lykkes som lærer er for mange lærere det samme som at lykkes som menneske'. Lærere går ikke hjem fra skole og er et andet menneske. Børnene fylder vores tanker, og vi fortæller om dem, mange år efter at de er gået ud af skolen«, sagde Anders Bondo Christensen på årsmødet for pensionisterne i sidste uge på hotel Haralds­kær ved Vejle.

Lærerlivet slutter heller ikke, fordi man går på pension.

»Lærerlivet er en del af vores personlighed. Derfor kan studerende melde sig ind i DLF, for dér begynder lærerlivet. Det er rigtigt, at vi skal løse særlige opgaver for fraktion 4, men lærerlivet holder os sammen i DLF. Derfor er det helt naturligt, at fraktion 4's repræsentant i hovedstyrelsen ikke kun siger noget om pensionisternes forhold, men blander sig i den aktuelle skoledebat«, sagde han.

Ikke bare en almindelig fagforening

Anders Bondo understregede, at han ikke kunne drømme om at melde sig ud af DLF, når han selv bliver pensionist.

»At være medlem af DLF er en vigtig del af læreridentiteten. Vi er ikke bare en almindelig fagforening. Vi er en professionsorganisation. På kongressen skal vi diskutere vores arbejde med 'Fremtidens Folkeskole' og kvaliteten i specialundervisningen for børn og voksne, og her har det stor betydning, at vores med- og modspillere ved, at vi har opbakning blandt medlemmerne. Det giver os en vigtig stilling i samfundsdebatten. Vi skal hele tiden have svar på, hvordan skolen skal udvikle sig, for de afgørende skoleeksperter er vores medlemmer. De kender virkeligheden ude blandt eleverne«.

DLF blev blæst omkuld

Anders Bondo gav på årsmødet et indblik i DLF's strategi, som har ændret markant karakter, siden lærerne for en halv snes år siden blev klandret for at definere sig selv som lønmodtagere.

»Vi har valgt at definere os som en profession og fortælle, hvilke opgaver vi løser. Ved at skabe respekt for vores arbejde baner vi vej for en forståelse for, at jobbet skal udløse en anstændig løn. Det er noget helt andet end at fortælle, hvor dårlige vilkår vi har«.

Men vejen har været hård. Nulpunktet oplevede formanden, da regeringen brugte Pisa-undersøgelserne til at indføre nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter. DLF var sat helt uden for indflydelse.

»Vi blev blæst omkuld. Regeringen havde en dagsorden og ignorerede al debat. Men med ændringerne - test, kvalitetsrapporter, kvalitetsstyring, elevplaner og kanoner i flere fag - har regeringen gjort folkeskolen klar til et marked, hvor den enkelte skole er en selvejende institution ligesom gymnasierne. Det er en katastrofe, fordi man med ændringerne tager ansvaret for undervisningen fra lærerne«, sagde Anders Bondo.

Han føler sig ikke længere alene på den politiske slagmark. Senest har DLF indledt et samarbejde med Dansk Industri om projektet »Vores skole«, og flere andre åbninger har vist sig.

»Før sommerferien sagde De Konservatives Lene Espersen, at der er indført for meget kontrol i det offentlige, og hun brugte folkeskolen som eksempel«, sagde Anders Bondo.

50 har meldt sig ind igen

Når en pensioneret lærer melder sig ud af DLF, er det en endegyldig beslutning. Men de nye og større lærerkredse har fået mere gang i pensionistarbejdet, og det fik nogle til at fortryde, at de havde meldt sig ud. Derfor fik de frem til sommerferien til at melde sig ind igen.

Det har 50 benyttet sig af, fortalte formanden for fraktion 4, Greta Jørgensen, i sin beretning. Næste store udfordring er at overbevise overenskomstansatte lærere om, at det er værd at bruge 900 kroner om året på et medlemskab af DLF, når de går på pension, selv om deres pension er sikret igennem overenskomsten.

»Problemet har været drøftet i pensionistforum Odense, som foreslår, at hovedstyrelsen nedsætter et ad hoc-udvalg til at arbejde videre med problematikken«, sagde Greta Jørgensen.