I forvejen findes et DM i sprog arrangeret af Goethe-Instituttet og Institut Français - her ses et par glade fransk-vindere fra 2014-mesterskabet.

Dato klar for første DM i skolefag

Datoen ligger nu fast for det første danmarksmesterskab i skolefag, Fagenes Festival. Mesterskabet finder sted den 4. februar i Aalborg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aalborg bliver værtsby for de nationale mesterskaber i Fagenes festival. DM i fagene afholdes i Aalborg Kongres og Kultur Center den 4. februar 2017, oplyser kommunens skoleforvaltning, som står for afviklingen sammen med Danske Skoleelever.

Et konsortium bestående af Danske Skoleelever, professionshøjskolerne Metropol og Via, forlaget Alinea, Danmarks Matematiklærerforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Randers Kommune, Aalborg Kommune, Denoffentlige.dk og Det Danske Spejderkorps, blev i december udpeget blandt seks ansøgere til den pulje på 10 millioner kroner, som Undervisningsministeriet havde udbudt.

DM i fagene er inspireret af erhvervsskolernes DM i Skills. I første omgang tager DM udgangspunkt i et udsnit af folkeskolens obligatoriske fag. I årene herefter udvides konceptet til også at omhandle tværgående forløb for alle folkeskolens obligatoriske fag.

Spejdere, elever og matematiklærere skal holde DM i fagene