(hent evt. hele indlægget som dokument nedenfor)

Det har været en kilde til stilfærdig undren for mange, at SFI-direktør Agi Csonka tolker forskydnin­ger i elevers svar på et spørgsmål om skoledagens længde som et udtryk for, at elever bliver mere skoletrætte jo længere de går i skole. Det er derfor en god ide, at se nærmere på, hvad direktøren bygger sine konklusioner på. Det har jeg ligesom mange andre gjort, og for mit vedkommende må min stilfærdige undren ændre sig til en lidt mere højrøstet forargelse. Det er det, der er baggrunden for denne kommentar.

Folkeskolen.dk har allerede rapporteret lidt af indholdet og forklaret, at der er tale om en fejlfortolk­ning. Sådan noget kan selvfølgelig forekomme og bør naturligvis ikke give anledning til forargelse. Ingen af os er ufejlbarlige og en hypotese om at skoletrætheden stiger jo længere skoledagen er, er jo ikke nogen urimelig hypotese. Men notatet fra SFI – ministeriet omtaler det som en analyse, men SFI vil nok være enig i, at det er for store ord – indeholder ikke bare de tal fra 2015, som Folkeskolen.dk allerede har omtalt, men også de tilsvarende tal fra 2014 og de to tabeller fortæller tilsammen en interessant historie.

Tallene kan ses i nedenstående tabel, hvor jeg for at forenkle fremstillingen her har nøjedes med at se på andelen af elever, der synes at skoledagen var lidt eller alt for lang.

#Fil 1

Det er korrekt, som andre allerede har påpeget, at der ikke er nogen systematisk tendens i retning af, at oplevelsen af skoledagens længde ændrer sig systematisk med klassetrinnet. Det ses ikke kun i 2015, men også i 2014. Udover det, fortæller tallene i tabellen to ting, som tilsammen får SFI-direktørens konklusioner til at falde så tungt til jorden, at det er vanskeligt at bortforklare dem som fejlfortolkninger.

Den første tendens, der kan aflæses hænger sammen med, at det er den samme elevpopulation, der bliver undersøgt i 2014, som bliver undersøgt igen et år senere på et højere klassetrin. Vi kan derfor se, at andelen af elever, der synes at skoledagen er for lang stiger markant fra 2014 til 2015. Blandt eleverne i 4. klasse i 2014 steg andelen fra 43 % til 68 %. Blandt eleverne i 6. klasse i 2014 fra 40 % til 84 %. Og blandt eleverne i 8. klasse fra 55 % til 78 %.

Disse forskydninger er i sig selv dramatiske. Hvis man stædigt vil fastholde, at tallene kun afspejler skoletræt­hed, kan vi konstatere at skoletrætheden steg markant fra 2014 til 2015. Ja, den steg så voldsomt, at eleverne i 5. klasse i 2015 var meget mere skoletrætte end eleverne i 6. og 8. klasse i 2014. En tendens, der burde give panderynken hos arkitekterne bag skolereformen, fordi det er den eneste faktor, der kan have spillet ind, og fordi skoletræthed næppe er en fremmende faktor for det faglige udbytte af undervisningen.

Men det handler naturligvis ikke om skoletræthed. Det handler om oplevelsen af skoledagens længde, og her er der en anden tendens, som SFI-forskerne burde have haft øje for. Tendensen drejer sig om forskellen på oplevelsen blandt eleverne fra 9. klasse i 2014 og eleverne i 9. klasse fra 2015. Her er der ikke tale om den samme population, så forskellene kan ikke bortforklares med henvisning til at elevernes oplevelse ændrer sig i takt med at de bliver ældre. Det, der står tilbage er i al enkelhed, at andelen af elever i 9. klasse, der synes at skoledagen er for lang, steg fra 47 % i 2014 til 78 % i 2015. Uanset om man kan forstå det eller ej og uanset om man synes om det eller ej, er sådanne forskydninger så voldsomme, at man er nødt til at forholde sig til det. Det har intet at gøre med at 9. klasses eleverne i 2015 har gået længere i skole end 9. klasses eleverne i 2015.

SFI-direktørens tolkninger falder derfor så tungt til jorden, at det er svært at forstå dem som bortforklaringer. Den eneste bortforklaring, man i givet fald kunne have benyttet sig af, hvis man ikke ønsker at forholde sig til tendenserne, er, at der er tale om en dårlig under­søgelse, hvor man af den ene eller den anden grund ikke kan bruge tallene fra 2014 og/eller 2015. At de tegner et forkert billede af hvorledes eleverne i de danske folkeskoler opfatter skoledagens længde. Og den forklaring tror jeg ikke SFI-direktøren vil skrive et debatindlæg om.

SFI har selv offentliggjort tallene, og det er vel ikke for meget at forlange, at de selv burde have haft øje for forskellene mellem tallene fra 2014 og 2015, og at de selv havde forsøgt at forklare ministeriet og offentligheden, hvorledes de skulle forstås. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at de ikke har haft øje for dem, fordi der er tale om professionelle forskere med mange års erfaringer. Det er derfor jeg ikke bare undrer mig, men også forarges over Csonkas debatindlæg i Politikken. Det burde aldrig være skrevet og aldrig offentliggjort, fordi det sætter både SFI og ministeriet i et dårligt lys. SFI ville have gjort ministeriet og arkitekterne bag skoleforliget en meget større tjeneste ved stilfærdigt at fortælle dem, at der her er nogle problematiske resultater, som de på den ene eller anden måde er nødt til at forholde sig til.