Jeg er dansklærer i folkeskolen, og jeg er sikker på, at alle dansklærere kan nikke genkendende til, at træning af læsetempoet er en vigtig del af læseundervisningen. De gængse læseprøver – herunder afgangsprøven i læsning – måler elevernes læsetempo. Og det gør de selvfølgelig, fordi eleverne har brug for at kunne læse i et vist tempo, hvis deres læsning skal være et brugbart redskab i alle skolens fag.

Men i de nationale tests i læsning har læsetempoet ikke indflydelse på resultatet. Derfor er det stærkt kritisabelt, at en elev kan være en langsom læser og alligevel score højt i de nationale tests.

For nylig blev jeg bekendt med en elev, der i 2. klasse havde klaret sig rigtig godt ved den nationale test i læsning. I starten af 3. klasse opdager læreren imidlertid hurtigt, at eleven læser meget langsomt – faktisk så langsomt, at vedkommende slet ikke kan læse de tekster, der skal læses i klassen. En individuel læseprøve viser, at læseniveauet svarer til midten af 1. klasse, og en særlig læseindsats er stærkt påkrævet. Men det havde den nationale test ikke fanget. Så kære Ellen Trane Nørby: Det er tid til at revidere de nationale tests, så vi lærere rent faktisk kan anvende dem i læseevalueringen.

Hvis vi bruger de nationale tests i læsning, som de er tænkt – nemlig til en kortlægning af elevernes læseniveau – svigter vi i værste fald eleverne, og vi får ikke tilbudt dem den undervisning, de har brug for. Brug nu den viden, som både forskere, professorer og praktikere har, og kig på alle de mange læsetests, der rent faktisk virker.

Det må være muligt at gøre et redskab, der skal evaluere hele skolereformens succes, mere effektivt og anvendeligt!

Indlægget er bragt som debatindlæg i “Jyllands-Posten”, onsdag d. 27.1.16