Debat
Svar til Kim Nygaard
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Læserbrev: Vi blev udstillet
Det er helt rigtigt, at vi ikke har talt med Kim Nygaard, inden vi bragte historien. Vi har talt med mange andre, herunder sagsbehandleren i lærerkredsen, og set akter i sagen. Vi har også været i kontakt med den daværende skoleleder, da hun bliver direkte anklaget. Men vi burde også have talt med Kim Nygaard og viderebragt hans og kollegernes synspunkt.
Kernen er jo, at forløbet er oplevet helt forskelligt. Kollegerne synes selv, at de har bakket op. Det har Jean-Philippe Simon slet ikke oplevet. Det er hans oplevelser som uskyldigt anklaget, vi har viderebragt.
Det er vigtigt at få sat fokus på, hvad der sker i sådan en sag, og på hvordan man kan og bør handle som leder og som kollega. Det er årsagen til, at vi har valgt at bringe artiklen. Den bør føre til overvejelser på alle skoler og arbejdspladser. Hvordan gør vi, hvis lynet pludselig slår ned? Er vi gode nok til at samle hinanden op?
Venlig hilsen Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør