Kan I mærke det? Kan I mærke, at det er lige nu, vinden er ved at vende?

Vi så det første blad flyve forsigtigt mod vinden, da dagbladet Politikens lederskribent, Poul Aarø Pedersen, for nylig erkendte, at folkeskolereformen ikke bare er mere undervisning til eleverne, men også kan betyde en indsnævring af skolens faglighed.

Vinden tog lige så stille til søndag den 9. november, da Ekstra Bladet havde ringet til et stort antal lærerkredse og fundet ud af, at lærerne har det rigtig skidt med de nye vilkår i skolen, og at det faktisk betyder, at de bliver syge eller siger op. Men det lød stadig mest, som om lærerne var kede af, at de skulle sidde på skolen og forberede sig i stedet for at få lov til at sidde hjemme.

Haste-forlig om mindre undervisningstid til Tårnby-lærere  

Men så kom det. Tirsdag den 11. november om aftenen i Tårnby på Amager. Her mødtes politikere fra kommunalbestyrelsens fem største partier. Budgettet var for længst lagt og vedtaget. Alligevel aftalte de, at de vil rulle deres egen beslutning et stykke ad vejen tilbage, så lærerne kan flekse en smule mere af den arbejdstid, de registrerer på stempelure opsat ved skoleindgangen.

Og for det andet og vigtigste: De besluttede at skære ned på kravet om, hvor mange undervisningstimer hver lærer skal levere. Ganske vist bare en nedskæring på seks minutter per dag per lærer.

Men det var reelt det første tegn på en politisk erkendelse af, at antallet af undervisningstimer per lærer har betydning for andet, end hvor lang skoledag eleverne kan få. I flere år har både christiansborg- og kommunalpolitikere lukket ørerne for enhver diskussion af, om lærerne ville få så travlt, at det ville gå ud over kvaliteten af elevernes skoledag.

Og selvom forliget den tirsdag aften på ingen måde har givet Tårnby-lærerne deres forberedelsestid tilbage eller i øvrigt retter op på, hvordan kommunens lærere og forældre føler sig desavoueret med stempelure, tal-ikke-med-forældre-om-reformen-mails og en mærkværdig lederkonstituering - så er det politikere, der erkender et ansvar.

»Der er to timer mindre til andre ting, det udmønter sig meget forskelligt, nogle får mindre forberedelse, andre får mere forberedelsestid«, sagde undervisningsminister Christine Antorini på et åbent samråd i forrige uge.

Antorini: Forberedelses-mængden er ikke et mål i sig selv

På Folkeskolens Facebook-side efterlyste vi kontakt med de lærere, der har fået mere forberedelsestid. Men de er ikke dukket op endnu.

For det er jo egentlig ret enkelt: Der er ikke ret mange andre steder at tage timerne fra end fra forberedelse og opgaveretning.

Så det handler ikke om lærernes forkærlighed for at arbejde ved køkkenbordet søndag formiddag frem for i skolen - det handler om tid til at levere et ordentligt stykke arbejde. Og nu begynder det at gå op for andre end lærerne selv.