Debat
Svar til Arthur Wierema
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"En overløber"
Kære Arthur.
Folkeskolens artikel skal jeg ikke kommentere, da Folkeskolen ikke er DLF's talerør, men derimod et uafhængigt fagblad med journalistisk frihed.
Du har ret i, at vi ikke formåede at forhindre overgrebet i foråret, selv om vi sammen kæmpede bravt. Det var imidlertid ikke arbejdsgiverne, der gennemførte overgrebet, men derimod Folketinget med regeringen i spidsen. Det er helt uden sidestykke, at en regering sammen med arbejdsgiverne, allerede inden forhandlingerne begynder, har besluttet resultatet. Det kunne vi ikke modstå, men netop fordi vi sammen tog kampen, er jeg sikker på, at regeringen vil tænke sig om mere end to gange, før den agerer på samme måde igen. Derfor var vores kamp nødvendig og ikke nytteløs set i et langsigtet perspektiv.
Danmarks Lærerforenings penge er medlemmernes penge - for medlemmerne er Danmarks Lærerforening. Arbejdsgivernes (og regeringens) mål var at tvinge DLF økonomisk i knæ. Det lykkedes ikke, og det er helt afgørende for vores styrke fremover. Jeg er overbevist om, at den løsning, vi valgte, er den økonomisk bedste for os - for medlemmerne. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil have det uddybet, men ellers er tillidsrepræsentanten og kredsen også til rådighed med en forklaring.
Overenskomsten på det offentlige område i 2008 var sammen med overenskomsten fra 1987 den bedste overenskomst, der nogensinde er forhandlet hjem. Men du har helt ret i, at de to seneste overenskomster har været særdeles beskedne. Med udsigt til en ekstremt stram økonomi i den offentlige sektor besluttede kongressen på baggrund af den forudgående medlemsdebat, at vi sammen med de øvrige organisationer skulle prioritere, at vores løn bliver reguleret parallelt med lønudviklingen i den private sektor. Det er derfor ikke Finansministeriet, der har dikteret lønudviklingen, men derimod lønudviklingen i den private sektor. Jeg er fortsat af den overbevisning, at det var en rigtig strategi, da jeg i den nuværende økonomiske situation finder det urealistisk at tro, at de offentlige lønninger stiger mere end de private.
Jeg håber, at jeg på denne korte plads fik givet dig en tilfredsstillende respons, ellers er du velkommen til at kontakte mig.
Anders Bondo Christensen, formand for DLF
