"Uden aftaler vil vi vende tilbage til, at det er tidsforbruget og ikke de opgaver, der skal løses, der er i fokus", siger Anders Bondo.

DLF kæmper trods modstand for lokale arbejdstidsaftaler

KL udsendte i sidste uge endnu et borgmesterbrev med budskabet om, at kommunerne ikke bør indgå lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Københavns borgerrepræsentation har stemt mod at indgå en lokal arbejdstidsaftale med lærerne, men DLF går fortsat efter lokale aftaler, lyder det fra Anders Bondo.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"De nye arbejdstidsregler skal ikke suppleres med lokale aftaler, der regulerer anvendelsen af lærernes arbejdstid", sådan lyder ordene og hovedbudskabet i et fem sider langt brev fra KL-formand Erik Nielsen til samtlige borgmestre i landet. I brevet understreges det, at kommunerne ikke bør "båndlægge det fremtidige handlerum gennem indgåelse af nye lokale aftaler eller give tilsagn om aftaler med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening eller tillidsrepræsentanten om, hvor meget arbejdstid lærerne bruger til forskellige opgaver".

Nu begynder slagsmålet om lokale arbejdstidsaftaler

Formand for DLF Anders Bondo Christensen forstår ikke den store modvilje mod aftaler. I hans optik kan der kun indgås lokale aftaler, hvis det er en fordel for begge parter.  "Det at man indgår aftaler, betyder, at begge parter tager et ansvar. Uden aftaler vil det helt entydigt være kommunerne, der står med ansvaret for, at lærerne kan løse de opgaver, de eksempelvis har i forhold til folkeskoleloven", siger Anders Bondo.

Han fortæller, at DLF trods modstanden går efter at indgå lokale aftaler. "Når vi gik efter at lave en aftale, var det, fordi vi synes, det er en god ramme om skolen. Så det går vi selvfølgelig stadigvæk efter. Det er den bedste måde at organisere arbejdet på. Nu kaster KL's sig ud et ideologisk felttog mod aftaler uden, at de på noget tidspunkt har gjort op, hvad effekten af det er".

Frygter bureaukrati Anders Bondo frygter, at ingen aftaler vil give et stort bureaukrati og fremhæver, at skoleledernes formand Anders Balle kort tid efter regeringsindgrebet meldte ud, at indgrebet vil betyde, at hver skole får brug for en leder mere, end tilfældet er i dag. "Det er jo fordi, man skal ind og forholde sig til hver eneste lærers mulighed for at løfte de konkrete opgaver. Det kan løses på langt mere hensigtsmæssige måder, hvis man indgår en aftale", siger Anders Bondo. Han sater på, at vil være kommuner, der går mod KL's ønsker og indgår lokale aftaler.

Skolelederne: Brug for flere penge til skoleledelse

"Uden aftaler vil vi vende tilbage til, at det er tidsforbruget og ikke de opgaver, der skal løses, der er i fokus. Jeg tror, en del af dem, der sidder langt fra Moderniseringsstyrelsen og KL's teknokrater, vil se fordele i, at have fokus på opgaveløsningen".

København har stemt mod lokalaftale Flere kredse blandt andet Aarhus og Esbjerg regner med, at de kan indgå lokale aftaler med kommunen, mens andre helt udelukker det.

Kredsformænd satser på lokale aftaler

I København havde Enhedslisten stillet forslag om, at kommunen skulle indgå en lokal aftale. Men Enhedslistens forslag blev stemt ned. "Vi skal have en god dialog og tæt inddragelse af lærerne om den udvikling, som vores folkeskoler skal i gang med, når vi kender resultatet af forhandlingerne om folkeskolereformen: Når det er sagt, så ønsker vi også at slå fast, at vi respekterer regeringens målsætning om at sikre den lokale ledelsesret", lyder det fra overborgmester Frank Jensen i en pressemeddelelse.

Læs mere