Det er læreren, som er nærmest børnene til at hjælpe dem, når de har problemer derhjemme eller i skolen, lyder det fra Bente Boserup, chef for BørneTelefonen i Børns Vilkår

BørneTelefonen: Hør mobbehistorierne til ende

De seneste 25 år har børn ringet til BørneTelefonen, hvis de havde brug for at snakke. Og det kan de stadigvæk. Men lige uden for lærerværelserne på landets skoler, står der også børn, som prøver at tage tilløb til at snakke med en lærer, de stoler på.

Offentliggjort

Fakta - Børnetelefonen 25 år

I 2011 havde BørneTelefonen 13.198samtaler med børn.
I 1988, et år efter BørneTelefonen startede, havde de 739 samtalermed børn.

De hyppigste problemer børn ringede om i 2011 var drillerier (20%), kærlighed/forelskelse (13 %) og mobning (11 %)

I dag er der 320 frivillige ved BørneTelefonen. Halvdelen af defrivillige er enten lærere eller pædagoger.

Kilde: BørneTelefonen, Børns Vilkår

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg synes, det er tankevækkende, når en frivillig lærer på BørneTelefonen fortæller, at første gang hun hørte en mobbehistorie til ende var på BørneTelefonen. Hun havde aldrig hørt den til ende henne på skolen", fortæller Bente Boserup, chef for BørneTelefonen i Børns Vilkår.

BørneTelefonen fejrer 25 års jubilæum og har i den anledning gjort status på, hvilke problemer der fylder i børnenes liv i dag og for 25 år siden. Og ikke mindst hvilken rolle læreren spiller, når børn har det svært og har brug for at snakke.

Læreren er en afsindig vigtig person Det er læreren, som er nærmest børnene til at hjælpe dem, når de har problemer derhjemme eller i skolen, lyder det fra Bente Boserup. Derfor kan hun kun opfordre lærerene til at sætte sig ned og være nærværende og lytte en mobbehistorie til ende.

"For det er afsindig vigtig for børnene, og det er også der, hvor læreren kan gå ind og gøre en kæmpe forskel i børnenes liv". Hun peger på, at det er særligt er i forhold til mobning, omsorgssvigt og mistrivsel, hvor børn har brug for en lærer. BørneTelefonen er anonym og de frivillige, som snakker med børnene, kan ikke hjælpe børnene videre, når røret først er lagt på. Derfor sker det, at BørneTelefonen henviser nogle børn til en voksen, som de har tillid til. "Her står forældre og lærere øverst på listen over dem, vi henviser til, hvis barnet synes, at det er relevant", siger Bente Boserup. Men det kan være meget svært at kontakte læreren.  "Lærere skulle vide, hvordan børn går og kigger på dem og tænker 'kunne jeg måske sige det til hende nu'? De går og tænker rigtig meget over det og aflæser lærerne. Nogle af de børn man virkelig skal være opmærksom på, er dem, der står og venter lige uden for lærerværelset. For de står ofte og tager tilløb til at snakke".

Har vi tid til at skælde ud? Men har lærerne overhovedet tid til at høre mobbehistorien til ende, når de også skal koncentrere sig om undervisning og faglighed? Bente Boserup er selv uddannet lærer og er klar over, at lærerne har en travl hverdag, og det kan være en konstant udfordring at nå det hele. "Det er min erfaring er, at man kan spare en pokkers masse tid ved at tage fat i disse problemstillinger. Som lærer stiller du aldrig dig selv spørgsmålet 'Har jeg tid til at skælde Jonas ud, fordi han smider med stolene?' Du går bare i gang med at skælde ud. Jeg ved ikke, hvorfor vi så spørger os selv 'Har jeg tid til at sætte mig ned og snakke med Jonas i 10 minutter?'", siger Bente Boserup og understreger, at det netop handler om at bruge tiden på at få en god kontakt med barnet. "Som lærer kan du bruge så meget tid på at snakke med de andre på lærerværelset, ledelsen og skolepsykologen om, at Jonas fylder. Og Jonas larmer stadigvæk. Men det er ikke altid, at det er den bedste måde at bruge tiden på. Hvis man i stedet fokuserer på at få en god kontakt med ham og får snakket med ham om, hvad der ligger bag ved alt det larm, så kan du spare rigtig meget tid".

Både nye og gamle problemstillinger Det er stadig de samme problemer som optager børnene i dag, som da BørneTelefonen startede op i 1987: Mobning, omsorgssvigt, venskaber og kærester. Og faktisk oplever Bente Boserup ikke, at der er sket noget fald i nogle problemstillinger. BørneTelefonen har siden starten registreret, hvilke emner som fylder meget hos børnene.  Vold mod børn er for eksempel stadig et problem, der ligger meget stabilt i statistikken. I slutningen af 1990'erne begyndte der dog at være et stigende antal piger med anden etnisk baggrund end dansk, der ringede til BørneTelefonen, fordi de følte sig klemt mellem to kulturer. Og i 2011 drejede 4 procent af samtalerne sig om selvskadende adfærd. For 25 år siden var der ingen, der ringede ind med den problematik.

Også lærerne har brug for hjælp I dag er det typisk de 10 til 14-årige, som ringer til BørneTelefonen og 2/3 dele er piger. BørneTelefonen har derfor stor opmærksomhed på at nå drengene, og har netop startet sms-rådgivning, som de håber, at drengene vil benytte sig af. Lærerne har også mulighed for at få rådgivning gennem FagTelefonen. FagTelefonen et gratis, anonymt tilbud til lærere og andre fagfolk "Der vi hører er, at lærerne er dybt bekymrede for børnene. Nogle gange har de lavet underretninger, og alligevel sker der ikke noget, og de mangler måske opbakning fra ledelsen side. Så står de helt alene", siger Bente Boserup. Den 1. oktober udvider FagTelefonen åbningstiden, så lærere fremover kan ringe specifikt i forhold til spørgsmål om mobning og mistrivsel. "Lærerne er meget optaget af disse problemstillinger, og mange gange ved de ikke rigtig, hvad de skal gøre - enten fordi de mangler redskaber eller ledelsesmæssig opbakning".

Læs mere