Sexovergreb blandt elever må ikke være tabu

78 procent af alle overgreb blandt børn finder sted i skolen. Det viser tal fra Januscentret. Vi bliver nødt til at være opmærksomme på børnenes seksuelle handlinger, siger centerets leder Mimi Strange.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Behandlingscenteret Januscentret i København kunne i dag offentliggøre en opgørelse over seksuelle krænkelser blandt børn i perioden 2010-12. Opgørelsen viser blandt andet, at det kun er hvert femte seksuelle overgreb blandt børn, der foregår uden for skolen. Lærerne står altså med en stor udfordring, for hvordan afgør man, hvornår man skal skride ind? Og hvem skal man gå til med sin bekymring?

Børn, der forgriber sig på andre børn, har ofte ADHD

Ud af skyggen Ifølge Januscentrets leder, psykolog Mimi Strange, er det vigtigste i første omgang at få gjort opmærksom på problemet med de såkaldte børnekrænkere. Hun mener, at den manglende viden på området er udbredt på skolerne.

"Man kunne måske godt tænke, at det er socialt belastede børn, som socialrådgivningen må tage sig af, og det kan jo også være rigtigt. Men når nu det faktisk er sådan, at en stor del af overgrebene finder sted på skolen, og at det ifølge vores statusrapport er grove overgreb. Så er det nok en god idé blandt andet at tænke beredskabsplaner. En god idé kunne være, at man også tænkte sådan en plan ind på skolerne, der både kan være med til at forebygge og fungere som en manual til handling efter et eventuelt overgreb", siger centerleder Mimi Strange.

"Lærerne skal klædes på. De skal føle sig nogenlunde sikre på, hvad de skal gøre, hvis de ser overgreb. Vi ved, at de fleste lærere bliver lidt pinligt berørte. Hvis man ikke ved, hvad man skal gøre, får man det jo nemt sådan, at man kigger lidt væk", tilføjer hun.

Faste klare rammer Og det er ifølge Mimi Strange skolelederen, der skal sørge for, at lærerne ikke er forvirrede, men ved, hvad skolens politik er på området - ligesom eleverne.

"Man kunne jo snakke med eleverne om, at her på skolen, der tager man ikke hinanden i skridtet eller overskrider hinandens grænser. Det er vigtigt at gøre klart, at man griber ind over for det", siger centerlederen.

"Det rigtige kan også være at trække det enkelte barn til side og sige: 'Jeg har lagt mærke til, at du gør sådan og sådan. Det har jeg undret mig over. Hvordan kan det være, du gør det?' Man skal være nysgerrig, hvis der er en elev, der bliver ved med at overskride grænserne. Man skal også sige til de andre elever, at de skal fortælle, hvis de oplever, at nogen gør noget ved dem, de ikke kan lide. Ofrene er ofte selv bekymrede for at sige det", tilføjer hun.

Berøringens barometer På Januscentrets hjemmeside finder man et såkaldt 'bekymringsbarometer', der ved hjælp af trafiklysets tre farver, grøn, gul og rød inddeler adfærd i normal, opmærksomhedskrævende og stærkt bekymrende kategorier efter barnets alder. Mimi Strange kalder barometeret et 'pejlemærke', der kan bruges af alle med børnekontakt. Her kan man blandt andet se, at det er helt normalt for alle aldersgrupper at sige frække ord, mens man skal være opmærksom på børn i to til fem-årsalderen, der lader til at vide mere om sex, end man kan forvente af deres alder.

Læs mere

Se Janus Centrets bekymringsbarometer her.