Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I hovedstyrelsen var der ikke enighed om, hvilke forslag der skal sendes ud til medlemsdebat om Overenskomst 2013. Det er desværre forbigået Folkeskolens redaktion.
Vi var et mindretal, der stemte for, at der også skal arbejdes for forbedret løn til foreningens mindre medlemsgrupper:
• (Skole)konsulenter og skolepsykologer, hvis løn alene består af en grundløn
• UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning), der er ansat på forskellige vilkår
• Anciennitetslønnede børnehaveklasseledere, der lønmæssigt har et efterslæb i forhold til de overenskomstansatte børnehaveklasseledere
• Professionsbachelorer i ernæring og sundhed, der end ikke har en grundløn.
DLF har i 2011 selv dokumenteret, at lærerne på grundløn siden 2000 har haft en lønudvikling, der er 13-15 procent bedre end konsulenternes og skolepsykologernes. Rapporten, der er godkendt i hovedstyrelsen, fastslog, at der skal arbejdes på at indføre et lønforløb for konsulenter og skolepsykologer, således at deres lønudvikling kan følge med lærergruppernes.
Det er også absurd, at de børnehaveklasseledere, der har den længste anciennitet, skal lønnes lavere end deres kolleger. Situationen for professionsbachelorer i ernæring og sundhed må betegnes som grotesk, fordi den eneste centralt aftalte løn er et kronetillæg.
Hvis flertallet af foreningens medlemmer var ramt af et af de ovenstående vilkår, så havde det udløst et ramaskrig.
Nu ønsker hovedstyrelsens flertal, at sikring af reallønnen er vigtigere end alt andet. Det er vores opfattelse, at man ikke overenskomst efter overenskomst kan skubbe løsningen for de mindre medlemsgrupper ud i en fjern fremtid. I sidste ende handler det om at vise solidaritet og få rettet op på klart dokumenterede urimeligheder.
Svar
Der var i hovedstyrelsen en bred forståelse for de omtalte problemstillinger, og der er enighed om, at hvis der bliver midler, der skal forhandles til enkelte grupper, skal de nævnte grupper prioriteres. På baggrund af debatten kunne jeg endvidere konkludere, at vi skal vurdere muligheden for at løse disse problemer gennem en fælles strategi, der også indbefatter de decentrale lønforhandlinger.
Jeg er helt enig i det groteske i, at der ikke er aftalt en grundløn for professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Derfor har vi også presset på med dette krav ved de seneste forhandlinger. Vi har imidlertid måttet konstatere, at den grundløn, vi kunne forhandle hjem, lå så langt under den lønindplacering, de pågældende medlemmer er forhandlet ind på lokalt, at det ikke gav nogen mening at indgå en central aftale.
Anders Bondo Christensen, formand for DLF
Svar
Det er rigtigt, at I var fire, som gav udtryk for uenighed i forhold til hovedstyrelsen på dette punkt. Det er meget ofte, at vi vælger at tage emner fra hovedstyrelsens møder op som nyheder til net og blad i stedet for at bringe et direkte referat af en debat. Der vil derfor altid være tale om en afvejning.
Under alle omstændigheder er jeg sikker på, at vi kommer til at skrive om dette emne som et led i vores almindelige dækning af overenskomstdebatten.
Hanne Birgitte Jørgensen , chefredaktør, Folkeskolen