Anmeldelse
Suser min lind, synger min nattergal
En korfantasi over Astrid Lindgrens fortælling
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Et korværk, hvor koret gør mere end at synge" - sådan præsenteres dette værk for tostemmigt skole- og ungdomskor og solister med klaverarrangement (forordet lægger op til, at koret dramatiserer sangene). Bygget på en typisk Astrid Lindgren-fortælling fra det univers og den tid, hvor eksempelvis også "Emil fra Lønneberg" foregår.
Otte meget forskellige sange i stilarter, hvor der i modsætning til tidens øvrige udgivelser ikke står rock, bossa og andre rytmiske benævnelser. Befriende, blandt andet fordi sang og musik jo trods alt består af andet end rytmisk musik, men først og fremmest fordi fortidens Småland, fattiggården og den lille Malins korte, men betydningsfulde liv og søgen efter det smukke, nødvendigvis, for at virke troværdigt, må skildres på en måde, der i flere af sangene ligger tæt op ad den svenske folketone.
Titelmelodien er med sine karakteristiske trioliseringer den mest iørefaldende og den sang, der måske vil have de bedste muligheder for at fungere som selvstændig sang, mens "Pompedulles natlige kampe" (Pompedulle er en pendant til Lønnebergs Kommandusen) lader børnene opdage den sjældne 5/4-takt.
"Der er sket et under i Norka sogn" og "Og havde jeg bare et lindetræsfrø" er fine eksempler på den sørgmodige, melankolske folkesang, der meget fint fanger tonen i denne fortælling.
Der er dog ingen tvivl om, at sangene bedst kommer til deres ret i en samlet fremførelse: Såvel som fortællingen naturligt udgør en helhed, er sangenes karakter meget fint afstemt, og at udelade en eller flere vil forringe helheden.
Sangene er i overvejende grad enstemmige, dog er der i næsten alle sangene passager med over- eller understemmer.