Karsten Bräuner har stillet mig et åbent spørgsmål på folkeskolen.dk, og det vil jeg naturligvis gerne svare på.

Lad mig begynde med at besvare spørgsmålet direkte: Ja, hovedstyrelsen har ad flere omgange drøftet Karsten Bräuners borgerforslag om en kommission om 2013-forløbet. Og nej, der er ikke opbakning til forslaget i hovedstyrelsen.

Hovedstyrelsen har ikke udarbejdet en samlet udmelding, men jeg vil gerne i det følgende uddybe mine egne tanker og vurderinger, som der generelt er opbakning til i hovedstyrelsen.

Forløbet i 2013 var et angreb på folkeskolen, på lærerstanden og på den danske model. Det er der i mine øjne ingen tvivl om. I løbet af de snart 10 år, der er gået, har vi gentagne gange forsøgt at få udleveret materialer fra den særlige arbejdsgruppe, som regeringen nedsatte i december 2011, og som blandt andet havde til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan undervisernes arbejdstid kan øges gennem overenskomsten. Vi har bedt om aktindsigt i arbejdsgruppens materiale, og da vi fik afslag har vi taget sagen videre til Ombudsmanden. Vi har klaget til ILO – den internationale arbejdsorganisation, som er underlagt FN – om forløbet før, under og efter OK 13. Vi har understøttet bogen ’Søren og Mette i benlås’, vi har belyst forløbet i medierne gang på gang på gang, og vi har senest ført en sag i Landsretten. Mange oplysninger er kommet frem i lyset, og der er ikke tvivl om at der bredt i befolkningen og blandt parterne om skolen er en erkendelse af, at der lå et aftalt spil bag de såkaldte “forhandlinger” i 13.

Spørgsmålet er, om dette borgerforslag vil bringe nye og afgørende oplysninger til bordet? Om det er en farbar vej til målet om sandhed og oprejsning?

Det er min vurdering, at det ikke er tilfældet. Selv hvis vi ved fælles hjælp kunne få borgerforslaget op over de nødvendige 50.000 stemmer, er der lang vej til, at politikerne nedsætter en kommission – og endnu længere til, at denne kommission vil kunne finde den ’rygende pistol’, som endeligt kunne bevise, at der var tale om aftalt spil.  

Det, der skete i 2013, bliver ikke glemt. Det vil vi altid have med os. Men vi er nødt til at vurdere, om der er et mål for enden af vejen, inden vi bevæger os af sted i samlet trop. Og her er min vurdering, at et borgerforslag ikke er vejen frem.

Med det nuværende samarbejde om folkeskolen er vi ved at finde en ny vej frem for lærerne og for folkeskolen. Og det samarbejde bygger også på en fælles erkendelse af, at forløbet i 2013 var en kæmpe fejltagelse, som alle har lært af.