”Følg de mennesker, som søger sandheden, men flygt fra dem, der har fundet den”. Dette mundheld af ukendt oprindelse indleder kapitel 1 i bogen ”Pædagogisk vejledning”. Bogen er en grundbog, en bog, der kan lægge grunden til mange studerendes viden om begrebet vejledning. Den kan også bidrage til en kvalificeret praksis i færdiguddannedes vejledning.

Ole Løw, forfatteren til ”Pædagogisk vejledning”, har virket i læreruddannelsen i mange år. Mange år. Det er nu tredje udgave af denne bog, der her anmeldes. Det betyder også, at mange kender til første- eller andenudgaven. Mens anden udgave havde et nyt kapitel, ”Mestringsorienteret vejledning”, så har denne udgave fået tilføjet kapitlet ”Vejledning som co-teachende pædagogisk vejledning”. Bogen er også genlæst og opdateret i denne tredje udgave.

Alle kapitler er opbygget efter samme skabelon. Først bringes et citat, der ganske kort rummer kapitlets indhold. Det kan være ”Menneskets centrum findes i samtalen – ikke i individet” (Tom Andersen), som indleder kapitel 6. Eller det kan være ”I stedet for at se efter, hvad der er galt, og hvordan det kan ordnes, ser vi efter, hvad der er godt, og hvordan vi kan bruge det" (Insoo Kim Berg), eller det kan være kapitel 10, der indledes med Helen Keller-citatet: ”Alene kan vi gøre så lidt, sammen kan vi gøre så meget”.

Efter det korte citat følger der et teoretisk grundlag, hvor der gøres rede for det respektive kapitels vejledningsvinkel. Til sidst i kapitlet er der en række refleksionsspørgsmål, og endelig afsluttes med fem-seks titler, der kan være inspiration til videre læsning.

Det er en meget pædagogisk opbygning, der gør det muligt at anvende bogen såvel i sin helhed som med nedslag i udvalgte vejledningsvinkler.

Bogen består af to dele. Første del er to kapitler med overskrifterne: ”Hvad er vejledning” og ”Kommunikation og læring”. Anden del, der er den tungeste og vigtigste del (også ifølge forfatteren selv), har otte kapitler: ”Vejledning som praksislæring og modellering”, ”Vejledning som mentoring”, ”Vejledning som refleksion over handling”, ”Vejledning som reflekterende processer og positioner”, ”Løsningsfokuseret vejledning (Løft)”, ”Mestringsorienteret vejledning”, ”Vejledning som bevidnede processer – narrativ vejledning” og endelig den sidste og nyeste vinkel ”Co-teachende pædagogisk vejledning”.

Afslutningskapitlet indledes med et Kurt Lewin-citat: ”Intet er så praktisk som en god teori”. Her giver Ole Løw så en ganske kortfattet opsummering. Herligt og meget pædagogisk.

Der er en samlet litteraturliste, der er et emneindeks, og der er et navneindeks. Læser man navneindekset, så ser man, at Kenneth Gergen, Michael White, Løvlie og Schibbye, Schön og Per Lauvås står for mange henvisninger. Så har man som læser et billede af Ole Løws bagland.

Det er en bog, der søger at forankre teorien om vejledning i en praksis i professionen. Det lykkes, fordi Ole Løw har så stort et overblik over sit felt.

PS. Forsiden viser på øverste halvdel René Magrittes billede: ”The false mirror” fra 1929. Det er et stort øje, hvor iris er en blå himmel med hvide skyer. En sort pupil er i midten. Øjet kigger ud, men beskueren kigger også ind i øjet. Helt som en vejleder og den, der modtager vejledning, altid kigger begge veje og søger at se sagen fra flere sider.