"Vores studie viser, at overordnede indsatser, som giver børn og unge i skolealderen næringsrige måltider, kan ses som en langsigtet investering. Med andre ord: at sammen sikre, at børn spiser godt, lønner sig også længere frem i livet, hvad angår helbred, uddannelse og indkomster", siger  Dan-Olof Rooth, professor i nationaløkonomi på Institutet for social forskning ved Stockholms Universitet i en pressemeddelelse.

Elever, som fik skolemad gennem alle ni års skolegang blev næsten 1 cm længere, de har taget længere uddannelse og i højere grad gået på universitet end de elever, der ikke fik skolemad. Og det mest bemærkelsesværdige resultat af den nye undersøgelse er, at deres livindskomst blev tre procent højere. 

Røde partier vil have skolemad efter norsk undersøgelse

"Vi ser også en del interessante uligheder i effekterne, hvor børn fra fattige familier har mest gavn, selvom de gavnlige effekter gælder alle familier i en vis udstrækning. Elever fra fattige familier har seks procent højere livsindkomst og elever fra andre familier har cirka to procent højere livsindkomst. Reformen gavnede altså alle elever, fra såvel fattige som rige familier", fremhæver en anden af forskerne, professor i nationaløkonomi ved Lunds Universitet Petter Lundborg.

I modsætning til bl.a. Danmark har Sverige, Finland og Estland i mange år serveret et dagligt og gratis måltid til alle elever i grundskolen. I Sverige besluttede regeringen i 1946 at yde tilskud til kommuner, der indførte skolemad.  Det skyldes bl.a. undesøgelser, som viste, at børn startede dagen med hvidt brød, kaffe og varm kakao og fik medbragte madder til frokost. Kravet til kommunerne var derfor et ernæringsmæssigt fornuftigt sammensat varmt måltid i skolen. 

"Vores resultater viser betydeligt langsigtede økonomiske fordele med den svenske skolemad. Det giver meget 'bang for the buck'", siger Petter Lundborg.

Forskerne har studeret historiske data om den gradvise indførelse af skolemåltider i 265 svenske kommuner mellem 1959 og 1969 og koblet dem med det administrative register over 1,5 millioner svenskere født mellem 1942-1965 i forhold til indkomst, uddannelse, dødelighed mv.