KvaN 117 giver en række forskellige bud på, hvordan teknologiforståelse kan ses i et pædagogisk perspektiv, og hvordan man som lærer kan – og bør – undervise i fagets forskellige tematikker, og hvordan det kan bidrage til elevernes dannelse.
Udgaven indeholder ni artikler, som spænder vidt i både indhold og form, men det generelle indtryk efter endt læsning for denne anmelder er, at der er kamp om teknologiforståelsen. Handler faget om design af it-løsninger eller om myndighed og kritik?

De fleste af artiklerne har fagets fire kompetenceområder som fokus og forklares mere indgående, så man som lærer kan se fagets indhold foldes ud og komme til debat. Det er værd at fremhæve Rasmus Fink Lorentzens artikel "Digital myndiggørelse i dansk", hvor han trækker på myndighedsbegrebet i et historisk perspektiv, appellerer til en mere kritisk stillingtagen til teknologi, “Da mange af de digitale teknologier, som vi i stigende grad integrerer i vores liv, appellerer til børn og voksnes umiddelbare tilbøjeligheder; de stiller vores lyst til nydelse, underholdning, adspredelse og socialt samvær”. Man mærker pædagogikkens opdragende ånd i faget, og hvorfor de kritiske perspektiver er vigtige.

Rikke Toft Nørgaards artikel om "teknologifantasi" slår et slag for at lade de humanistiske fags pædagogik og facon åbne faget indefra og ikke omvendt. Hun laver således en række fine omskrivninger af de forskellige fagområder, som iscenesætter idéskabelse, udtrykskraft og dannelse som bærende elementer, og dermed en mere livlig fornemmelse af, hvad man kan skabe med teknologi.

Johannes Fibigers artikel om selve fagets forståelse med den spøjse titel“VAR den inde?” har den bedste udredning af teknologibegrebet og dets forbindelse ud i verden, som denne anmelder er stødt på. Fibiger formår gennem helt jordnære eksempler at vise, hvordan mennesker og teknologi er viklet ind i hinanden, og hvordan man får blik for det. Som jo er første skridt mod en god pædagogik. Artiklen er et fremragende eksempel på, at fagets sprog kan - og bør - fjerne sig fra det datalogiske og designmæssige vokabular, som præger fagbeskrivelsen.

I forlængelse af samme har Ole Sejer Iversen og Marie Louise Wagner skrevet en artikel om “Digital myndiggørelse i den danske grundskole”, som tager udgangspunkt i fagets kompetenceområder, men som er meget teoretisk, og hvor det desværre aldrig rigtig bliver gennemgået, hvad myndiggørelse rigtig er i teknologforståelse.

Tidsskriftet indeholder mange gode perspektiver, og det afslører de forskellige ståsteder og forståelser, der er for faget, og hvordan de bør defineres. Man bør som lærer læse det, hvis man gerne vil forstå omridset af faget og dets dannelsesperspektiver og ikke kun lade koden tale.