"Kritikken er haglet ned over den danske grundskole de seneste år, men når det handler om demokratisk dannelse og viden om demokrati, så gør den det usandsynlig godt".

Sådan lyder det fra lektor og ph.d. ved DPU Jonas Lieberkind, der i en ny rapport har undersøgt nordiske unges politiske fællesskab og engagement.

Den konkluderer, at danske unge er blandt de fremmeste i verden, når det kommer til viden om demokrati.

Bachelorer: Samfundsfag skal udvikle demokratisk dannelse

Til gengæld ligger de i den anden ende af skalaen, når det kommer til at involvere sig direkte i demokratiet og de offentlige diskussioner.

"Der er en virkelig bemærkelsesværdig forskel, som kendetegner Norden, men som er særligt iøjnefaldende hos de danske unge", siger Jonas Lieberkind, der forsker i unges politiske dannelse.

Trygt men konsensussøgende klasserum

Rapporten 'Nordiske unge - politisk fællesskab og engagement' er bestilt og udgivet af Foreningen Norden og er en del af en kampagne, der skal få unge til at reflektere over Nordens betydning.

Begge dele er støttet af Udenrigsministeriet i forbindelse med Det danske Formandskab for Nordisk Ministerråd 2020.

I rapporten beskrives det, at klasserummet på danske folkeskoler generelt er et trygt sted at dele sine meninger. Til gengæld er det også et rum, hvor konsensus vægtes højere end indignation.

Mere end hver fjerde fik topkarakter i historie og samfundsfag

"Når de unge har en politisk indignation eller holdning, så bliver det ikke forstået som et politisk udtryk, men som et afsæt for læring. Man bliver bedt om at se det fra andre sider eller på anden måde omsætte det til en pædagogisk kontekst: 'Hvor er det spændende, og hvor er du god til at sige det - men kan du også se det fra en anden vinkel, og hvor kan du finde mere information om det?'", siger Jonas Lieberkind, som tilføjer:

"Der er i Danmark en markant interesse for unge mennesker og deres holdninger, men en lige så markant omsætning af deres politiske indignation til noget, de kan tage ved lære af. Der sker noget i klasserummet, der i høj grad bidrager til deres demokratiske dannelse, men som også skriver den politiske indignation ud af elevernes udsagn".

Identitetspolitikken fylder mere

Forskeren peger desuden på, at samfundsfaget i folkeskolen har en meget klassisk, politologisk opbygning, som ikke nødvendigvis flugter med de unges oplevelse af politik.

"Man lærer om institutionernes opbygning og betydning og om de klassiske ideologiske modstillinger baseret på en økonomisk højre-venstre-skala, som ikke findes længere, når Venstre og Socialdemokratiet stemmer ens i 90 pct af afstemningerne i Folketingssalen", siger Jonas Lieberkind.

Borgerligt forslag: Kristendomskanon i historie og samfundsfag

"I diverse revideringer af samfundsfaget er der kommet mere vægt på, at eleverne selv skal være aktive, og der er også ved at ske noget. Men faget har stadig svært ved at rumme, at selve den måde, vi forstår politik på, er ved at ændre sig grundlæggende".

Mere end rød eller blå blok orienterer de unge sig i dag efter såkaldte identitetspolitiske emner, som går meget tættere på det personlige.

"Vi har typisk forstået politik som noget offentligt, der ikke vedrører de mere nære og intime sfærer. Men politik i dag flytter mere og mere ud af parlamentet og helt ind i privatsfæren. Det har samfundsfaget svært ved at indfange, og derfor er de unge heller ikke så rustede til at gå ind i kampen", siger Jonas Lieberkind.

Danske elever oplever også i mindre grad end mange andre at have indflydelse på skolen og deres hverdag i den, fortæller rapporten.

Elever mister indflydelse

"De demokratiske foranstaltninger som elevråd fokuserer typisk på, at de er unge og stadig i gang med at lære demokratiet. Der er ikke så meget reel medindflydelse at hente. De unge bliver inviteret ind, men sat ved børnebordet", siger Jonas Lieberkind.

Aktive diskussioner i privaten

Hvad er det, de unge ikke gør efter skolen?

"De danske unge er virkelig gode til at tale om politiske emner både i klasserummet og med venner og familie, men det er bemærkelsesværdigt, hvor sjældent de til sammenligning gør deres synspunkter gældende offentligt, fordi de forestiller sig, de ikke har så høj værdi. Det er sandsynligvis et resultat af både den danske pædagogik og den danske kultur", siger forskeren.

Antallet af danskere, der er medlem af et politisk parti, styrtdykker. Er det ikke en generel tendens, at den direkte deltagelse i demokratiet falder?

"Det vil jeg ikke mene. Tværtimod er der noget, der tyder på, at alle mulige subgrupper er begyndt at markere sig i debatten på andre måder, end vi har været vant til. Flygtninge- og indvandrerdebatten har for eksempel bragt en nye befolkningsgruppe på banen, som vi ellers ikke er vant til at se i debatten", siger Jonas Lieberkind.

Masser af lærere får efteruddannelse i historie og samfundsfag

At identitetspolitikken vinder indpas gør også, at politisk aktivisme antager nye former som for eksempel #MeToo-bølgen og demonstrationerne for en ny klimapolitik under overskriften Fridays for Future. Her markerer de danske unge sig også, påpeger Jonas Lieberkind.

"Men det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt de har reageret med klassiske politiske midler mod det, der har med deres nære hverdag at gøre, som for eksempel skolereform, test, skærpede faglige krav og uddannelsesparathedsvurderinger", siger han.

Stor autoritetstro

Forskeren påpeger, at danske unge generelt er mere autoritetstro og har større tiltro til institutioner end deres jævnaldrende i andre lande.

"Deres egen mest gennemgående forklaring på, at de ikke involverer sig mere aktivt, er: 'Vi lever i Danmark'. Underforstået: Det går godt her sammenlignet med mange andre steder", siger Jonas Lieberkind, som tilføjer:

"Der er generelt stor tillid til systemet og den sociale orden. Unge i dag er for eksempel mindre kriminelle og kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet end tidligere generationer. De har med andre ord ikke et projekt, der handler om at gøre op med systemet".

"De unge vender tværtimod de strukturelle forandringer indad, hvilket blandt andet viser sig ved, at stress og præstationsangst nu presser sig på helt ned i grundskolen".

Ny undersøgelse: Stress er blevet normaliseret blandt skoleelever

Du nævner selv klimabevægelsen og #MeToo. Har de unges engagement ikke bare et andet udtryk?

"Der er mange nye initiativer blandt unge og ungdomsbevægelser, der viser, at det ulmer i ungdommen, og hvor de spiller en rolle. Men det er slet ikke på samme niveau i Danmark som andre steder, hvis man kigger på for eksempel aktivisme", siger Jonas Lieberkind.

Der er ingen tvivl om, at der er et engagement blandt danske unge, påpeger forskeren. Men det er ikke et aktivt engagement. Det er en form for et "passivt engagement", som forskningen endnu ikke har formået at beskrive systematisk, lyder det fra Jonas Lieberkind:

"Danske unge er ikke særlig engagerede i protester og andre politiske aktiviteter, der er synlige i det ofentlige rum. Men de har en stor viden, som de gerne sætter på spil i den private sfære i samtaler med lærere, venner og familie".