Ny pulje skal forbedre lærernes kendskab til erhvervsuddannelser

Kun 12 procent lærere mener, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelserne. Det skal en pulje nu lave om på. Lærere i folkeskolen og uddannelses- og erhvervsvejledere kan med puljepengene få et praktikforløb af to dages varighed på erhvervsskolerne. Puljen er på 1,6 millioner kroner, og man skal som kommune søge på vegne af folkeskolerne inden den 17. november 2020. Puljen er en del af erhvervsuddannelsesaftalen fra 2018.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

uvm.dk: Søg om midler fra pulje der skal styrke lærere og vejlederes viden om erhvervsuddannelser