Det er nogle gode og meget forskellige historier, som forfatterne har fundet frem til, og de unge får et fint talerør og – fornemmer man – en loyal fremstilling af deres egne oplevelser på den svære rejse frem mod at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Man læser gerne med om alle de unge, der får stemme – fra den unge landmandssøn Morten, der fandt en niche i at arbejde med avlssæd, til førstegenerationsakademikeren Nicolai og iværksætteren Talip. Der er Mette, for hvem tingene ligesom bare skete af sig selv, arbejdshesten Puk og den kreative Erik.

Efter hver ”skæbnefortælling” følger et tematisk tilknyttet teoretisk/sociologisk afsnit – og det er i denne sammenstilling, at bogen taber tempo, og målgruppen bliver svær at ramme rent. De sociologiske afsnit forekommer noget flagrende, om end der også er gode pointer at hente. For vejlederen er det værd at hæfte sig ved, hvor små ting der kan blive afgørende for til- eller fravalg af en uddannelse – eksempelvis fravalgte en af de unge tandlægestudiet, fordi ham, der holdt oplæg om det på hendes skole, virkede ”højrøvet”.

En af de mere skræmmende pointer kommer fra iværksætter Talip Gøk, der oplevede, at ”i skolen pressede vejlederne en smule på, for at han og andre drenge med ikkedansk baggrund skulle vælge en erhvervsuddannelse. Det var, som om det lå lidt i luften at ”udlændinge” ikke kunne klare så meget, og at de ikke kunne følge med. Så at vælge gymnasiet ville ikke være fornuftigt. Det oplevede Talip selv, ligesom mange i hans omgangskreds gjorde. Skræmmende læsning og værd at være bevidst om som vejleder i en tid, hvor presset for at få unge til at vælge EUD er stadigt stigende.

Bogen vil – siges det i forordet – gerne henvende sig til de unge selv, de unges forældre og professionelle omkring den unge, og i bestræbelserne på at ramme alle er der desværre en betydelig fare for at ramme ingen – hvilket faktisk er synd for en sympatisk ambition om at give de unge selv stemmer i hele det kor, der normalt taler bekymret eller belærende på deres vegne.