Når det igen ringer ind til skolestart på landets folkeskoler i starten af august, vil der blandt de nye elever være børn, der ville have haft bedre af at blive hjemme og vente et år mere inden skolestart.

Men reglerne i dag tilsiger, at et barn skal starte i skolens børnehaveklasse det år, hvor barnet fylder seks år. Det medfører, at mange forældre føler sig presset til at sende deres børn for tidligt i skole - og det er et problem, både for det enkelte barn og for hele klassen, mener de Radikales undervisningsordfører, Anne Sophie Callesen.

"Det er et rigtig dårligt udgangspunkt, hvis man som forælder ikke føler sig tryg ved at lade sit barn starte i skolen. Derfor bør forældrene selvfølgelig have muligheden for at udskyde deres barns skolestart. I sidste ende er det jo dem, der kender børnene bedst. Men som reglerne er nu, er der for mange forældre, der føler sig presset til at sende deres børn for tidligt afsted", siger Anne Sophie Callesen.

Markant færre starter senere i skole

Da det fra 2009 blev gjort obligatorisk for børn at gå i børnehaveklasse, blev reglerne samtidig ændret, så børn skal starte i skolen det år, de fylder seks år. Det har medført en markant nedgang i antallet af børn, der kommer senere i skole end det år, hvor de fylder seks år - for det kræver i dag en kommunal godkendelse.

I skoleåret 2009/10 var andelen af børn, der fik udsat skolestarten, 13,4 procent. Ni år senere var andelen røget ned på 6,2 procent.

"Vi kan se, at der er færre, der får udsættelse end tidligere, dengang hvor det bare var sådan, at børn kom i skole, når de var klar - og både forældre og lærere peger på, at det er et problem", siger Anne Sophie Callesen.

Ny undersøgelse: Mistrivsel ved skolestart giver elever dårligere fremtidsudsigter

Også politisk er der en erkendelse af problemet - ikke kun hos de Radikale.

I det fælles forståelsespapir, som den socialdemokratiske regering og dens støttepartier, de Radikale, SF og Enhedslisten, udarbejdede sidste sommer, udtrykte parterne enighed om, at de ville arbejde på at "give bedre muligheder for senere skolestart".

Men siden kom corona-krisen, og det lykkedes ikke for støttepartierne at indfri deres ambitioner om at få ændret loven, så den kunne nå at træde i kraft til august i år.

"Stadig et lige stort problem"

"Det virker desværre ikke til, at det her haster lige så meget for regeringen som for os i støttepartierne.  Men det er altså stadig et lige stort problem, at der er mange forældre, der bliver presset til at sende deres børn i skole for tidligt - og derfor må vi presse regeringen", siger Anne Sophie Callesen.

Hun har i et spørgsmål til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forsøgt at få opklaret, hvad det vil koste, hvis forældre får mulighed for at vælge at udskyde deres barns skolestart indtil det år, hvor barnet fylder syv år. Baggrunden er, at de Radikale overvejer at indarbejde forslaget i sit finanslovsforslag til efteråret.

Men svaret fra ministeren bliver hun ikke meget klogere af, for ministeren skriver, at det på grund af en række forskellige årsager "desværre ikke på nuværende tidspunkt" er muligt at vurdere omkostningerne.

"Det vil selvfølgelig koste nogle penge at ændre reglerne, for det bliver dyrere, når børnene er længere i systemet. Men vi mener ikke, at det skal være økonomi, der afgør, hvornår et barn skal starte i skolen - og i virkeligheden tror jeg, at vi på langt sigt kan spare resurser, som er skidt brugt på støttetimer til elever, fordi de er kommet for tidligt i skole", siger Anne Sophie Callesen.

Hun frygter ikke - som nogen har peget på - at en mulighed for at udskyde skolestarten vil få nogle såkaldte curling-forældre til at passe for godt på deres børn.

"Det køber jeg ikke. Men det er klart, at pædagogerne også skal med på råd, for de ser jo børnene i en sammenhæng med andre børn", siger hun.

Aarhus-rådmand kræver hurtig handling

Også SF-rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom, opfordrer Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til hurtigst muligt at tage initiativ til at ændre reglerne.

I Aarhus er andelen af sene skolestartere faldet markant siden 2008 fra 16,7 procent til 6,2 procent af en årgang.

"Både erfaring, forskning og sund fornuft peger på, at en senere skolestart kan få nogle børn bedre i gang med grundskolen, end hvis de kommer tidligt afsted", lød det fra Aarhus-rådmanden lige op til sommerferien - og det kunne "kun gå for langsomt med at komme i gang", pointerede han.

Inden sommerferien fremlagde Nye Borgerlige ganske vist et beslutningsforslag i Folketinget om at give forældrene lov til at træffe den endelige beslutning om at udskyde skolestarten.

Minister åbner for ny model for udskudt skolestart: Vil inddrage forældre og pædagoger

 Forslaget pålagde regeringen at gennemføre ændringen med det samme. Det betød, at der ikke var anvisninger af, hvordan det skulle finansieres - og derfor blev det stemt ned af et stort flertal.

Men næsten alle var mere eller mindre positive over for forslagets indhold, og det gjaldt til dels også undervisningsministeren.

"Vi skal finde en balance, hvor både forældre og pædagoger og ledere på daginstitutioner som eksperter på børnene udefra træffer beslutningen om, hvorvidt børnene er klar til start", sagde hun.

Men endnu er intet sket, og utålmodigheden vokser hos både støttepartierne og Aarhus-rådmand Thomas Medom, der i slutningen af juni udtalte:

"Når reglerne ikke er ændret til det kommende skoleår, så bør det være noget af det første, Folketinget tager fat på, når medlemmerne er tilbage igen".