Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På godt og ondt påvirker den digitale udvikling snart sagt alle aspekter af vores liv. Tænk blot på, hvordan både arbejdsliv og privatsfæren i de fleste af børn, unge og voksnes timer direkte eller indirekte påvirkes af teknologi. Selv om de nye generationer bruger teknologi i udpræget grad, betyder det ikke, at de forstår mekanismerne og intentionerne bag digitale tjenester og sociale netværk. Hvis vi skal beskytte alle børn i Danmark og samtidig danne dem til at deltage i et demokratisk samfund, så er folkeskolen et afgørende omdrejningspunkt. Betyder teknologiens indtog i den verden, der omgiver os, så ikke, at formålet med folkeskolen bør ændres. Nej, faktisk ikke. Det ligger dybt som en del af folkeskolens formål, at "skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." Denne del af folkeskolens formål gør teknologiens indhold mere aktuelt end nogensinde før, fordi disse aspekter - ofte maskeret - udfordres af teknologien. Samtidig skaber teknologien også muligheder for at udvikle erkendelse og give handlemuligheder, hvilket ligeledes er en del af folkeskolens formål.
Folkeskolens formål er således stadig yderst relevant. Men når verden omkring os og vores børn - i stigende grad og på godt og ondt - præges af teknologi, må skolens indhold ændre sig. Derfor skal lærerne også rustes til at løfte skolens stadig yderst relevante formål i en verden præget af teknologi.
I Danmark er vi allerede i gang med at udvikle teknologiforståelse som ny faglighed til folkeskolen, og der er flere spændende og gode projekter i gang både ude i kommunerne og på uddannelserne. Børne- og Undervisningsministeriet satte i 2018 et forsøg i gang, der skal afdække, hvordan teknologiforståelse bedst indarbejdes i folkeskolen. I øjeblikket tester 46 skoler, hvordan teknologiforståelse som selvstændigt fag eller som del af de "klassiske fag" (f.eks. matematik og dansk) kan klæde eleverne på til at forstå teknologiens rolle i det danske samfund. Kommunerne har blandt andet erkendt, at man ikke rykker alverden ved elevernes forståelse for teknologi ved at købe det nyeste og dyreste grej til undervisningen - men derimod ved at sørge for, at lærerne har de rette kompetencer. Det er en meget klog prioritering.
Forståelse for og færdigheder i, hvordan teknologi virker, og hvordan det påvirker vores samfund som hele og den enkelte specifikt - trænger sig mere og mere på. Tænk bare på, hvor mange jobtyper, der er blevet ændret af teknologi. Hvordan nogle typer af job er forsvundet, mens nye er opstået. Tænk på, hvad mobiltelefonen har betydet for vores liv. Den letter vores dagligdag og åbner for nye fællesskaber. Og samtidig er den døråbningen til en ekskluderende verden, hvor meninger ikke brydes, men blot henstår som konflikter, og hvor data om os selv er blevet et betalingsmiddel med intentioner hos skaberne af de sociale medier, som kun meget få kan gennemskue.
På Professionshøjskolerne er vi meget optagede af teknologiforståelse, men vi er også bevidst om, hvad det er for en stor og vanskelig opgave og forpligtelse, vi står overfor. Her uddanner vi de kommende lærere til den danske folkeskole. Og vi efteruddanner dem, der er der allerede. Vi ved derfor, hvad det kræver at udvikle og drive et solidt fagmiljø omkring folkeskolens fag. Hvert fag er bundet sammen af en lang værdikæde af forskere fra universiteterne, som er eksperter i fagområdet. Forskere og undervisere på professionshøjskolerne, som i tæt samspil med praksis, har forsket i, hvordan eleverne tilegner sig et stof, og ved hvordan den teoretiske viden omsættes til undervisning og undervisningsmaterialer. Der er politikere, som har lyttet til eksperter på området og besluttet, hvad eleverne skal opnå af kompetencer og viden i skolen. Og der er lærere, som trækker på deres erfaring og teoretiske fundament, når de arbejder med at indfri målene for undervisningen i skolen.
Det er en lang og grundig proces, der inkluderer mange erfarne mennesker. Og det skal også være en lang proces, hvis opbygning af en tilstrækkelig kompetence i relation til teknologiforståelse skal gøres godt. For det tager tid at opbygge viden, og det tager tid at omsætte teoretisk viden til en konkret undervisningspraksis i skolen.
Derfor er vi også bekymrede, når det handler om teknologiforståelse i den danske folkeskole. For der bliver undervist mere og mere i ny teknologi og digitale medier, men området er slet, slet ikke etableret som faglighed og slet ikke hvis man sammenligner med klassiske fag som matematik, historie, musik og dansk. Undervisernes forudsætninger er meget forskellige, og det er deres tilgang til selve undervisningen også. Med god grund. For lærerne er jo aldrig selv blev undervist i faget, da de i sin tid gik på læreruddannelsen.
Om teknologiforståelse ender med at blive et decideret skolefag, vides endnu ikke. Det er et valg, som vores politikere står overfor at træffe - og det haster, fordi den teknologiske udvikling er ved at ændre måden, vi lever og bliver dannet på som mennesker. Men det haster endnu mere at klæde lærerne fagligt på til at undervise i faget. For sporene skræmmer, hvis vi ser tilbage i tiden.
Vi kan kigge på det seneste fag, der blev indført i folkeskolen, nemlig Natur og Teknologi. Det blev indført i skolen i 1994 og hed dengang Natur og Teknik. Men først to år senere kunne lærerstuderende vælge faget som en del af deres uddannelse. I 2003 blev 393 natur-og tekniklærere spurgt, om de var blevet uddannet i faget. Kun 10 lærere kunne svare ja. I dag er det et kvart århundrede siden, at faget blev indført - men Natur og Teknologi er stadig et af de fag, hvor færrest lærere har en formel undervisningskompetence i faget. Det er dybt problematisk, når nu faget gerne skal skabe et solidt fundament for elevernes interesse og forståelse for de naturvidenskabelige fag.
Derfor bør politikerne sikre, at teknologiforståelse bliver udviklet som en substantiel, selvstændig faglighed på læreruddannelsen, før det indføres obligatorisk i folkeskolen i den ene eller anden form. Der skal også laves en uddannelsesplan for de nuværende lærere, så man sikrer, at de tilbydes efteruddannelse i teknologiforståelse, så de får undervisningskompetencer på rette niveau.
På professionshøjskolerne vil vi gerne tage vores del af ansvaret, men vi ved også, at det ikke er en opgave, vi hverken kan eller skal løfte alene. Derfor har vi sammen med universiteterne beskrevet en samlet ambition for teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem. Det er store ord for, at vi samler Danmarks førende forskere og undervisere inden for området, men vi mener, at det er en nødvendighed for at nå en ambitiøs målsætning om at give vores børn og unge grundlæggende teknologiforståelse og teknologisk handleevne.
Det handler ikke om, at vi skal bruge flere programmører, og derfor skal lære eleverne at kode. Teknologiforståelse er et nyt sprog allerede nu, som mange ikke kan tale i dag. Det spiller ind i alle fag. Det rummer emner som klima, trivsel, dannelse og demokrati. Det handler også om, at nogle jobtyper bliver overflødige, og nye opstår. Og vi kan se, at udviklingen inden for teknologien går stærkt.
Vi mener, at der er brug for en samlet national plan for teknologiforståelse i skolen. Her skal blikket været rettet mod hele "folkeskolens økosystem". Vi taler altså ikke snævert om mængden af digitale devices på skolen - men om at både nyuddannede og nuværende lærere er klædt på til at undervise eleverne om teknologiforståelse. Det er vejen til succes, når en ny faglighed skal indføres i skolen.
Vi ønsker sammen at skabe et grundlag for, at vi myndiggør de kommende generationer, så de forstår og former teknologi med udgangspunkt i vores værdier om demokrati, udvikling, bæredygtighed og kompetencer, der gennem mere end 200 år har formet den danske folkeskole. Denne gang vil vi være klar, så vores børn og unge ikke skal vente 25 år. Der er brug for, at skoler, erhvervsliv og politikere tager handsken op. Og det haster.
Læs den kortere version af kronikken, der er bragt i Folkeskolen nr. 5.
