Så kom den endelig - den politiske aftale om afskaffelse af de nationale test. De nuværende test skal erstattes af noget andet. Det er rigtig godt, især hvis man denne gang i processen og beslutningen lægger sig i selen for at finde frem til nogle værktøjer, der reelt tilgodeser de behov, der er. Lærerne bruger i forvejen test - blandt andet som et af redskaberne til at kende elevernes udbytte af undervisningen og som en del af det vidensgrundlag, som vi skal bruge i dialogen med forældrene. Derudover har samfundet brug for at kende elevernes generelle niveau i de forskellige fag. Der må altså udarbejdes et evalueringssystem, hvor det ene behov ikke spænder ben for det andet.

Regeringen skal fremlægge et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem inden sommerferien, som skal danne udgangspunkt for videre forhandlinger. Vi foreslår fra Danmarks Lærerforening (DLF), at undervisningsministeren nedsætter en rådgivningsgruppe med deltagelse af lærere, fagdidaktiske forskere og folk med forstand på evaluering. Det er afgørende, og det ville være fantastisk for folkeskolen, hvis man nåede frem til noget, som har opbakning fra praktikerne, forskerne og politikerne.

De nationale test, som vi kender dem nu, fungerer ikke. Det er de fleste enige om - åbenbart også forligspartierne. Derfor er det højst besynderligt, at de skoler med elever, der har de 20 procent dårligste resultater ved afgangseksamen, alligevel skal gennemføre testene i år. Det er også meget besynderligt, at den politiske aftale også indebærer, at de nuværende test skal tilrettes lidt, og så skal alle bruge dem, indtil man har fundet frem til et evalueringssystem, som kan træde i stedet for og afløse de nationale test. Det er meningsløst, og forligspartierne bør ændre den del af beslutningen.

Som en lærer skrev i et blogindlæg på folkeskolen.dk for nylig: »Luk gabet mellem politikere og lærere«. Det kan man gøre ved at lytte til de forskellige parters perspektiv. De nationale test er en gylden mulighed for, at vi tilgodeser alle tre behov: Lærernes behov for et evalueringsredskab, der kan bruges i praksis, behovet for at kunne give viden og indsigt til forældrene og politikernes behov for at vide, hvordan det går i folkeskolen. Det kræver, at alle parter lytter - og at man tilgodeser alle behov og dermed skaber samlet opbakning fra alle parter til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.