I kølvandet på Lærerkommissionens anbefalinger til en ny arbejdstidsaftale for landets lærere garanterer De Radikales leder, Morten Østergaard nu uden forbehold, at finanslovsaftalens økonomiske løft af folkeskolen i de kommende år skal gå til ansættelse af flere lærere.

Han forestiller sig, at de ekstra penge til folkeskolen kan udmøntes som en slags medgift, når kommunerne og Danmarks Lærerforening i det nye år er blevet enige om en ny arbejdstidsaftale.

"Det er vores opfattelse, at der helt grundlæggende er behov for, at lærerne har bedre tid til at løfte en opgave. Derfor har vi afsat penge til flere lærere i form af en milliard kroner hen over årene, så der er flere mennesker til at løse de samme opgaver. Forhåbningen er, at koblingen til Ny Start kan blive sådan, at nu er de her penge på vej, og det kan være en god første ting at mødes om, når man skal mødes lokalt og diskuterer Ny Start - at man så bliver enige om, hvordan man skal bruge de her ekstra kræfter", siger Morten Østergaard til folkeskolen.dk.

Finanslov sender penge til folkeskolen

Samtidig tager han nu afstand fra udtalelser, som KL fremsatte, da aftalen om finansloven blev indgået i starten af december. KL's næstformand Martin Damm glædede sig over flere penge til folkeskolen, men han slog samtidig fast, at det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at bruge pengene på "netop dét, som man lokalt vurderer er vigtigst".

Ifølge Morten Østergaard har udtalelsen "skabt en vis tvivl og bekymring".

"Derfor vil jeg have, at det står klart, at sådan er det ikke. Pengene er til ansættelse af flere lærere. Det er hævet over enhver tvivl", understreger han.

Partierne kiggede hinanden i øjnene

Ifølge den radikale leder mødtes partierne bag finanslovsaftalen i fredags og "kiggede hinanden i øjnene på", at det økonomiske løft af folkeskolen skal bruges til flere lærere.

"Vi bekræftede hinanden i, at vi er enige om, at det handler om flere lærere, og finansministeren (Nicolai Wammen, red.) gentog det. Pengene skal ind i driften, de skal altså ikke gå til et nyt projekt med ekstra opgaver, som man kommer med fra Christiansborg. Derfor er det også ude i virkelighedens verden, at man præcist finder ud af, hvordan man vil anvende de ekstra lærerkræfter, man får", siger Morten Østergaard.

Han sammenligner løftet om flere lærere med finanslovsaftalens formuleringer om et normeringsløft på daginstitutionsområdet og 1.000 flere sygeplejersker i regionerne - og forestiller sig, at det mest naturlige vil være, at pengene udmøntes i forbindelse med regeringens og kommunernes økonomiske aftale, der traditionelt indgås hvert år i juni.

"Sådan, at man - altså efter at KL og Danmarks Lærerforening forhåbentlig er blevet enige om, hvordan man organiserer arbejdstiden - så også bliver enige i regeringen og kommunerne om, at her får kommunerne en pose penge, udmøntet efter børnetallet, til flere lærere", siger han.

Bondo: Finanslov genopretter ikke års nedlæggelse af lærerstillinger