”Du er savnet”, lyder ordene i den sms, som elever i 10. klasse på Campus Køge får, hvis de ikke er mødt op til tiden i klassen.

Sådan en sms har Emil Rundqvist fået flere gange i løbet af sit år i 10. klasse, og han synes, det er den rigtige måde at blive prikket til på.

”Det der med, at man er savnet, er en sød måde at sige det på. Hvis man bare får at vide, at man ikke er mødt op og får fravær, så får man slet ikke lyst til at møde op alligevel”, siger han.

Hvis eleverne er syge eller fraværende om morgenen prikker klassekammeraterne også til dem på en fælles snapchattråd for klassen.

”Lærerne kom med ideen, og så er der nogle af pigerne fra klassen, der har startet det”, forklarer Simon Kjelstrup.

Begge mærker, at der er skruet op for fællesskabet i 10. klasse.

”Der er meget fællesskab i klassen, også når vi ikke er i skole. Snapchattråden er vigtig, for her skriver vi også om fester, og om hvornår opgaver skal afleveres. Fordi det er en fælles tråd, så følger vi med”, siger Simon Kjelstrup.

Lærer og tilværsvejleder i 10. klasse Campus Køge, Morten Uhrbrand Damkjær, mener, at Køges fraværsprojekt, 'Er du på vej', har gjort en stor forskel. De første målinger viser også, at netop i 10. klasse er fraværsprocenten faldet. Indsatsen har fokus på, hvordan man kan forebygge fravær ved at gøre skolen til et sted, hvor eleverne har lyst til at komme. På Køges 10.-klassecenter er fraværsprocenten faldet fra 9,2 procent i skoleåret 2018/2019 til 5,2 procent i 2021/2021.

Morten Damkjær understreger, at det er skolerne selv, der vælger, hvordan de arbejder med indsatsen. Han har selv været med i en pionergruppe, hvor han sammen med andre lærere, pædagoger og psykologer har set på, hvor skolerne kan arbejde med 'tilvær' og fællesskabende didaktik. De forskellige fagligheder har budt ind, og det er der kommet en række forskellige muligheder ud af, som de enkelte skoler kan vælge at arbejde med.

Elevernes advokat

I 10. klasse Campus Køge har man eksempelvis indført, at én lærer advokerer for eleverne, når der er lærermøder.

”Når vi lærere har møder om elever, så er der en lærer, der tager rollen som den, der spørger ind til, om har vi spurgt eleven. Og holder fast i, om vi kender elevens perspektiv”.

På skolen har man også valgt at dele eleverne op i tilværsgrupper.

”Anden del af projektet har det mundrette navn 'sidemandskontaktmakkerskaber', som grundlæggende handler om, at eleverne tager ansvar for hinanden i forhold til tilvær og fravær”, siger Morten Uhrbrand Damkjær.

Det er vigtigt, at det ikke er lærerne, der fortæller, hvordan man gør det, men at det er eleverne, der byder ind, mener han.

”Eleverne skal begrebsdefinere, hvad vil det sige at have tilvær, fravær og forpligtende samarbejde. Det handler både om fysisk og mentalt 'tilvær'. Nogle vil gerne have, at man har ansvar for en klassekammerat. Andre vil gerne være i grupper af tre–fire personer”.

Eleverne sætter mål

Skolen arbejder meget med elevernes mindset. Her har man særligt fokus på tre områder, fortæller Morten Uhrbrand Damkjær.

”Det handler om at tage initiativ, når det gælder det faglige, det kan være at række hånden op, men det kan også være det sociale. Det handler om at tænke positivt om de opgaver, der er givet. I stedet for at sige, det når vi aldrig, så kan man fokusere på, at man kan lære noget, eller at man kan få løst opgaven og så kan komme videre til noget andet, og så handler det om at føle sig værdsat”, forklarer han.

”Eleverne får sat ord og begreber på, hvordan man støtter hinanden, det fører vi hen til at snakke om mindset, hvor eleverne sætter mål for, hvad det er, de gerne vil blive bedre til – er det at tage initiativ, at tænke positivt eller at føle sig værdsat?”.

”Ud fra de mål har vi elevsamtaler, som vi så bruger til at advokere for eleverne, når vi har klassesamtaler mellem lærerne. Der bliver en rød tråd mellem elementerne”.

Fælles ansvar for mentalt 'tilvær'

Selv om fraværsprojektet oprindeligt var tænkt som, at flere elever skulle møde oftere op på skolerne, så har det også flyttet meget i deltagelsen i undervisning og fællesskab i klassen.

”Det har været interessant for mig at finde ud af, at selv om vi i starten arbejdede meget med fysisk fravær, så har det ledt hen til mentalt fravær. Eleverne tænker over, at det ikke er nok, at jeg kommer og selv kan række hånden op. De tænker også på, 'hvordan hjælper jeg Viggo, der sidder ved siden af'”.

”Hele projektet har handlet om de elever, der har skolevægring. Nu føler de elever et tilhørsforhold, uden at de behøver at gøre noget”.

Morten Damkjær føler, at projektet er en succes, når han ser på nogle af de elever, han har, som har det svært.

”Sidste år havde jeg en elev, som i 8. og 9. klasse have 80 procent fravær. I 10. klasse endte hun med at have 25 procent. Det samme er sket i år. Jeg har en dreng, der havde 90 procent fravær i 8.-9. klasse på grund af angst og andre ting. Han endte med at komme ned på 30 procent. Det er stadig meget fravær, men det er jo meget bedre end før. Han har virkelig haft gavn af den her måde at arbejde på”.

Morten Damkjær mener, det betyder meget, at både skoler og elever er taget med på råd, når det gælder om at finde løsninger.

”Eleverne føler sig hørt. Når der skal sættes mål for året, så er det ikke nødvendigvis, at du bare skal være bedre i dansk. Det kan også være, at du gerne vil have flere venner. Det er et lige så legitimt mål”.

Udvalgt som best practice

Børne- og Undervisningsministeriet har fokus på at få elevfraværet ned på landsplan. I den forbindelse er 21 indsatser blevet udvalgt til grundigere eftersyn. Ud af de 21 cases er Køge Kommune blevet valgt som den eneste case, som Undervisningsministeriet ønsker at gå videre med.

Det betyder, at der lige nu udarbejdes en dybdegående beskrivelse af Køge Kommunes metode, som bliver tilgængelig som best practice på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Det glæder formand for skoleudvalget i Køge, Ali Yahya (SF).

”Der har været en tendens til at fokusere meget på, hvad barnet og forældrene kan gøre anderledes for at få fraværet ned. Vi har valgt at fokusere på, hvad skolen kan gøre anderledes”, lyder det fra Ali Yahya. ”Derfor arbejder vi intensivt på at skabe fællesskaber og undervisning, som børn og unge ikke har lyst til at blive væk fra. Vi valgte fra starten at kalde vores strategi for skoletilvær i stedet for skolefravær, hvilket er meget sigende for hele indsatsen”.