I min forskning i vejledning af elever i udskolingen har jeg vist, at eleverne er glade for at deltage i vejledningsaktiviteter og undervisning i uddannelse og job, så længe de ser sig selv som uafklarede og vurderer, at aktiviteterne kan hjælpe dem til at træffe et valg af ungdomsuddannelse.

Men så snart de unge har besluttet sig for en ungdomsuddannelse eller føler, at vejledningen ligger langt fra noget, de overvejer, oplever de aktiviteterne som irrelevante. Og det er et problem.

Laura, som jeg interviewede til min forskning, er et godt eksempel. Laura har besluttet sig for hf efter 10. klasse. Efter at beslutningen er truffet, skal Laura på obligatorisk brobygning på to uddannelser. Hun vælger at besøge hf og social- og sundhedsskolen. Efter brobygningsforløbet fortæller Laura mig, at hun syntes, det var meningsløst at besøge hf, fordi hun allerede er afklaret. Hun syntes også, det havde været meningsløst at besøge social- og sundhedsskolen, fordi hun jo allerede vidste, at det ikke er noget for hende.

Hun fortæller mig, at hun syntes, emnerne var kedelige, at eleverne på skolen var »Randers-typer«, som hun ikke »kan med«. Og hun syntes, det var væmmeligt at besøge plejehjemmet, hvor der »lugter af døde mennesker over det hele«.

Laura deltager i brobygningsforløbet med afsæt i det, hun forstår som formålet - afklaring og valg af uddannelse. Deltagelsen er dog meningsløs for hende - for hun har besluttet sig for hf, og at social- og sundhedsområdet ikke er for hende.

Oplevelser har ikke kun betydning for eleven

En del af de vejlednings- og uddannelse og job-aktiviteter, som jeg får kendskab til under mit feltarbejde i udskolingen, oplever eleverne som enkeltstående begivenheder. Der er ikke rammesat forberedelse og bearbejdning af aktiviteterne, som kan bidrage til, at eleverne når længere i deres refleksion, end de når af sig selv eventuelt sammen med deres klassekammerater.

Når Laura ytrer sig, som hun gør, om social- og sundhedsskolen, kan det få betydning for normen i hendes klasse og hæmme andre elevers interesse for området. Det bliver vanskeligt for andre at sige, at de gerne vil tage en social- og sundhedsuddannelse. På den måde har Lauras oplevelse ikke kun betydning for Laura selv.

Brobygningsforløbet på social- og sundhedsskolen er et eksempel på en aktivitet, som har potentiale, men som kan udnyttes bedre, hvis man som vejleder eller lærer forbereder og bearbejder oplevelsen sammen med eleverne.

Lauras refleksioner kunne være et godt udgangspunkt for samtaler i uddannelse og job-faget, som kan understøtte individuelle og fælles refleksioner, der handler om andet end selve uddannelsesvalget. Det kunne handle om, hvilken betydning de job, social- og sundhedsskolen uddanner til, har for samfundet, hvad man skal være god til for at arbejde inden for dette område, og hvilke sider af sig selv eleverne skulle udvikle for at være dygtige til det pågældende job.

Valgfokus hæmmer nysgerrighed

Generelt har det udbredte fokus på de unges valg af (ungdoms)uddannelse den konsekvens, at de unge lukker ned for nysgerrighed efter og interesse for uddannelser og job, de ikke kender, og som de ikke forestiller sig er noget for dem. Dermed får de et smallere grundlag for de valg af uddannelse, men også arbejde, familie- og fritidsliv, de skal træffe livet igennem.

Det almendannende, der ligger i at få åbnet sin verden og møde og være nysgerrig på noget, man ikke kender, reduceres tilsvarende. Det skader tilliden og sammenhængskraften i et samfund, fordi disse ting kræver, at vi som borgere kender til hinanden, møder og omgås hinanden. Med lidt store ord kan det, at børn og unge stifter nysgerrigt og anerkendende bekendtskab med forskellige uddannelser og job - også dem, de ikke selv påtænker at vælge - øge sammenhængskraften i vores samfund.

Rammesætning med bredt fokus

Lauras fortælling om sit besøg på social- og sundhedsskolen viser, hvor vigtigt det er, at vejledere og lærere rammesætter uddannelse og job- og vejledningsaktiviteterne med et bredere fokus, end at aktiviteterne skal føre til det nærmeste uddannelsesvalg. Lauras fortælling indikerer endvidere, at det er vigtigt, at vejleder og lærer sammen med eleverne diskuterer stereotype forståelser.

Unge kan i løbet af nul komma fem afkode, når »vejledning« handler om, at de skal træffe et valg. Og det er farligt.

Kan vi i stedet pirke til elevernes nysgerrighed omkring uddannelse og job bredt set, får de måske øjnene op for, at noget andet er interessant og muligt for dem. Det kunne være en erhvervsuddannelse - noget, der politisk er et stort ønske om. Men det kræver en helt anden tilgang til vejledning end at prøve at presse unge over på bestemte uddannelser.

Jeg plæderer ikke for, at de unge skal vælge noget andet i dag, end de gjorde i går. Men de skal have muligheden for at gøre det.