Efterskoler oplever stigning i frafald

Offentliggjort Sidst opdateret

I sommer startede rekordhøjt mange på landets efterskoler. Men nu melder efterskolerne om, at flere dropper ud igen.

Det skyldes især hjemve, angst og problemer med at indgå i fællesskabet, viser en rundspørge, som DR har lavet blandt 42 procent af landets efterskoler.

Sidste år tog i alt 14 procent af eleverne hjem før tid. For fem år siden var det 10 procent, viser tal fra Efterskoleforeningen.

Tre ud af fire efterskoler svarer i DR's rundspørge, at de oplever, at mistrivsel spiller en større rolle for frafaldet i dag end for fem år siden.

dr.dk: Markant flere efterskoleelever dropper ud: 'Efterskole er ikke for alle'