“I starten blev man nervøs. Men efter et stykke tid blev det bedre”. En anden elev fra 10. Aabenraa – som er stedet for de samlede tiendeklasser i den sydjyske hovedstad – supplerer: “Hvis vi havde været mere seriøse allerede fra om mandagen, i stedet for at lave jokes og alt muligt, så var vi nok nået længere”.

Alligevel er de enige om, at projektet har været en succes. De har lært noget. De har flyttet sig. De er blevet demokratiske borgere. Og de er godt klædt på til at stemme ved næste folketingsvalg. Mød projekt “Demokra10”: En brobygning mellem klassisk dannelse og moderne, synlig læring.

Er du for eller imod?

I februar 2016 gik Aabenraa Bibliotekerne, 10. Aabenraa samt fire andre skoler i nærområdet og adfærdsbureauet WElearn sammen om Demokra10. Projektet skal bidrage til unges demoraktiske bevidsthed og motivere dem til at tage aktivt del i samfundets demokratiske institutioner.

Det handler også om konkrete værktøjer. Ikke mindst overtalelse. Eleverne skal lære at kvalificere argumenter for enten at være for eller imod åbne grænser i Europa. De skal sælge indholdet af den nye skolereform. Og på det lokale plan skal de ideudvikle, hvordan fordomme omkring det forkætrede Campus Aabenraa kan nedbrydes. Fordomme, fortæller læreren på den første dag, er nemlig en paria for den demokratiske, frie debat.

Læringsmålene er klare: 50 % af de unge, der er med i projektet, skal sige ja til, at de vil stemme ved næste folketingsvalg. Og 25 % af de unge skal nikke til, at de vil deltage i den demokratiske debat som sådan.

De kloge og de smarte

Eleverne er lidt berøringsangste. De joker. Fniser indforstået. Der går flokadfærd i den. Den sædvanlige polarisering. Projektets konsulenter, der både skal holde styr på forløbet og fungere som fluer på væggen, frygter det værste. De er nemlig eksperter i adfærdspsykologi: De nørdede finder sammen, arbejder stenhårdt, og ender så alligevel med at blive kørt over af de elever, som er gode til at performe og stå på en scene. Én ting er nemlig viden og holdninger. Eleverne skal også trænes i at argumentere for deres valg. Og nogle af dem skal dokumentere hele molevitten med kameraer og på de nye, sociale medier.

En heftig dag på biblioteket

Men så begynder det at fungere. Eleverne falder ind i rollerne. Alle får en stemme. De glemmer fuldstændig, at det er lektier, de er i gang med. De er selv med til at indrette en sektion af biblioteketet med stande, hvor grupperne fremægger deres sag. Det skaber heftig debat. Imens har mediegruppen travlt med at lave exit-polls.

Det modern bibliotek er en god ramme om eksperimentet. Her kan man nemlig mødes i spændende fællesskaber.  Samtidig kan man bruge bibliotekets ressourcer og faciliteter og har direkte adgang til informationer og vejledning  fra professionelle informationssøgere.

Argumenterne fyger henover bordene. Så har for-gruppen momentum. Nej vent, nu fører imod-gruppen.

Så er der afstemning. Der er nærmest gået festival i den. Igennem hele processen har viden og kvalificeret refleksion – grundstene i enhver dannelse – været i spil, og nu er der finale. Nærmest som i en skolekomedie: Enhver kan se, at det er børn, der leger Shakespeare. Men hold da op, hvor går de op i det. Spilforskere kalder det hard fun. Dér, hvor du arbejder stenhårdt, fordi du er fokuseret på målet og tager din egen-deltagelse dybt seriøst.

Mellem dybt sprog og lækkert hår

De unge lærer også en masse om deres egne unoder. For eksempel kan man ikke bare uploade hvad som helst på Twitter. Der er jo en offentlighed derude, og dén kan man slå sig på. Det er god lektion til de hårde piger og drenge. Tilsvarende kan de skrøbelige unge ikke gemme sig under bordet: Tung refleksion skal også performes.

Og de elever, der tror, de kan charme sig ud af alting, løber lige ind i moralen. På valgdagen bliver den pludselig meget konkret: Uden de spidsfindige argumenter er det lige meget, om håret sidder perfekt, og talegaverne er i top.

Dannelse med adfærd

Erfaringerne fra Aabenraa er en lille solstrålehistorie. Hvorfor? Fordi den er en lokal fortælling om at skabe engagerede, selvmotiverede unge. I Aabenraa kultiverede vi elever, der tilegnede sig værktøjer til at begå sig i den demokratiske offentlighed. Og endnu bedre: Mange af dem kunne lige pludselig se, at ikke alt her i verden og samfundet kan gøres op i for eller imod.

Demokra10 er dannelse i real-time. Det er abstrakte læringsmål – for hvad betyder “demkrati” egentlig? – omsat i konkret adfærd og konstant støttet af synlig læring og effektiv feedback.

Miraklet, som læringsprofessor Lars Qvortrup vil sige, er, at eleverne bliver støttet, “stilladseret” og holdt i hånden. De får feedback – så de selv kan “feed-up’e”, som det hedder i John Hattie-sproget. Og alligevel lærer de at arbejde selvstændigt. De bliver individueret til at indgå konstruktivt i fællesskabet.

First we take Aabenraa …

“Jamen, om mandagen gik det skide dårligt, og skammer mig lidt over det, men om tirsdagen gik det skide godt, og vi kørte som smurt!”, udbryder en unavngiven elev fra 10. Aabenraa, da ugen går på hæld.

Vi har det lidt på samme måde nede i maskinrummet. Det er svært i starten, men så tager det fart! Unge mennesker, har vi lært, kan sagtens puffes til at være energiske og veltalende aktører i et moderne demokrati. De kan tage ansvar for egen læring, så længe de kan se målet foran sig, og så længe de støttes af synlige resultater og kærlig feedback.

Effekten er til at få øje på: 72 % af de unge sagde til sidst, at nu ville de helt sikkert stemme ved næste folketingsvalg – mod 54 % ved projektets begyndelse. Og 40 % af eleverne mente, at de ville være aktive demokratister.

Pædagogisk konsulent, ph.d., Ann-Thérèse Arstorp, var med til at udtænke projektets didaktiske koncept. Hun udtalte til sidst:

“Eleverne udviklede en forståelse af demokratiske processer og spilleregler gennem ganske enkelt at prøve det på egen krop. De lærte vigtigheden af at præsentere deres budskaber baseret på en solid argumentation, og hvordan argumentationen er en forudsætning for at kunne overbevise andre om deres politiske holdninger til sagen. På den måde har projektet givet dem både indsigt og konkrete færdigheder”.

Demokra10 er dannelse, og det er mobilisering af adfærd, der flugter med sunde læringsmål. Forhåbentlig kan flere klasser i udskolingen arbejde med demokrati og samtale. Og gymnasierne. De er jo i den stemmemodne alder.

INFO:

•    40 elever•    3 konkrete udfordringer•    1 konkret valg•    1400 brugte elevtimer•    62 % af eleverne sagde efter forløbet, at de ville deltage i næste folketingsvalg•    40% af eleverne sagde efter forløbet, at de havde lyst til at blande sig i politiske debatter•    Projektet fandt sted over én uge•    6 involverede uddannelsesinstitutioner•    10 Aabenraa besøgte i løbet af projektet Høje Kolstrup Skole, Tinglev Skole, Løjt Skole, Hærvejens Skole og Aabenraa Friskole• Udviklet i samarbejde med pædagogisk konsulent, ph.d., Ann-Thérèse Arstorp.