Der spares i dag kursusdeltagelse væk for lærere, og netværk og vidensdeling spirer frem som alternativ. Helt i tråd med denne udvikling giver bogen her indsigt i, hvordan handicapforeningerne er gode til at vidensdele og netværke.

Der er to perspektiver i bogen. Handicaporganisationernes perspektiv og de offentlige myndigheders perspektiv. Bogens sigte er at formidle viden, således at de to sider kan få indsigt i hinandens virkelighed.

Vi ser tit på de handicappede ud fra et normalt perspektiv. Hvad er normalt, og hvad er ikke? Men måske skal vi sende en butiksindehaver på kursus, hvis han ikke kan finde ud af at gøre sin butik handicapvenlig: "Han har måske brug for et revalideringsforløb med henblik på at afklare og genoptræne sine inklusionskompetencer".

Bogen giver et indblik i en kompleks verden med et offentligt system på den ene side og en handicappet person på den anden. Det kan være en sagsbehandler, der har begrænsede økonomiske midler, og en handicappet med et behov for hjælp. De to systemer støder uvægerligt mod hinanden. Her leverer bogen stof til indblik i både det offentlige og handicaporganisationernes arbejde.

Bogen mener jeg er for feinschmeckere og ledere. Den er også brugbar til lærerstuderendes opgaveskrivning. Børn med særlige behov, som også hører til handicapområdet, står netop nu over for at skulle inkluderes i normalklasserne igen. Så på den led kan bogens tema også være relevant.