I Hedensted Kommune modtog man sidste år omkring 43 flygtningebørn over 13 år og ganske få yngre, som skulle i skole. I kommunen foretager en konsulent individuelle vurderinger af det enkelte barns skoletilbud. Børnene begynder i almenklasser, men bliver også undervist på mindre hold i dansk som andetsprog.

Det er mest syriske unge, der kommer som uledsagede flygtninge til Hedensted Kommune, og de flytter ind på opholdssteder, fortæller konsulent Stine Bech, der er den i kommunen, der modtager alle oplysninger om flygtningebørnene.

"De syriske unge har typisk en del skolebaggrund med sig, men der er nogle, der ikke har gået i skole i nogle år eller som har gået i tyrkisk eller græsk skole et stykke tid. De har primært brug for ro og tryghed på opholdsstedet og i skolen. Vi oplever, at de får det bedre, når de ved, hvor de skal bo og gå i skole", siger Stine Bech, som er i tæt samarbejde med bostederne, hvor der også er et beredskab med tilbud om psykologhjælp, hvis børnene har brug for det.

Hedensted har ligesom en række andre kommuner valgt, at flygtningeelever ikke behøver at gå i modtageklasser. Hørsholm var en af de første kommuner, som droppede modtageklasser, og efter en lang vurdering blåstemplede Undervisningsministeriet i sidste uge, at skoler kan sende flygtninge elever direkte i almenklasser. 

Undervisningsministeriet blåstempler Hørsholm-modellen 

Børnene vil være som andre

Stine Bech mener, at flygtningeeleverne får meget ud af at komme direkte i en almenklasse.

"Børnene higer efter at være som andre børn. De ønsker normalitet, stabilitet og ønsker på ingen måde at blive særliggjorte. Derfor giver det god mening, synes vi, at de begynder i en klasse".

Hørsholm: Flygtningebørn i klasserne kommer alle til gode

Børnene er fysisk placeret på tre skoler i kommunen, hvor de får et fuldt basistilbud, hvilket betyder, at de alle får dansk som andetsprog på små hold. De yngste af børnene får det tilrettelagt individuelt i samarbejde med skolelederen.

Stine Bech har en baggrund som lærer også med dansk som andetsprog og har i to år arbejdet som konsulent i Hedensted Kommune. Hun var lærer i en modtageklasse indtil for to år siden og fortæller, at det i begyndelsen var en udfordring for hende, at flygtningenbørnene ikke begyndte i en modtageklasse men direkte i en almenklasse.

"Men det giver meget mening, at de går i skole tæt på, hvor de bor. Det handler om, at de så hurtigt som muligt får en stabil hverdag med så meget normalitet som muligt. Under kommunens integrationsafdeling har vi tilbuddet Stimulancen, hvor der er tilknyttet en lærer i dansk som andetsprog, en antropolog, pædagog og pædagogmedhjælper, der hjælper de enkelte børn med skolegangen og med hele begrebsverdenen. Det er også dem, der hjælper barnet i gang med sport eller andre fritidsaktiviteter", forklarer Stine Bech.

Lærere: Flygtningebørn har brug for modtageklassen

Børnene under 13 år kommer også i almenklasse med det samme. Alle bliver fulgt enkeltvis, så beredskabet kan sætte ind netop der, hvor behovet er. Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan det er organiseret - nogle modtager dansk som andetsprog som enkeltmandsundervisning, andre går på hold.

Konsulent superviserer

Her i sommerferien har nogle af flygtningebørnene været sammen på kanotur nogle dage, og Stine Bech er som konsulent ude at supervisere på bostederne og i skolerne.

Flygtningebørn: Fem gode råd til at tackle traumer i klasselokalet

"Jeg kan ikke sige, hvordan den enkelte lærer oplever det. Jeg har hørt nogle sige, at det er hårdt pludselig at få et flygtningebarn i klassen, at det er svært i starten, men at det senere giver mening, at barnet begynder direkte i en almenklasse", siger Stine Bech.

Ifølge en rundspørge, som TV2 har foretaget, er der i hvert fald 23 kommuner, der bruger almenklasserne til de nyankomne flygtningebørn og ikke har modtageklasser. I nogle kommuner bliver de enkelte børn screenet, og ifølge rundspørgen er der flere forskellige tilbud af dansk som andetsprog eller anden basissprog-undervisning til flygtningebørnene.