Flere børn blandt flygtninge giver pres på skolerne

De seneste måneders flygtningestrøm har bragt flere børn til Danmark end forventet. Det er en stor omvæltning for børnene at bytte rejsesækken ud med en skoletaske, især fordi de fleste har deres egne eller familiens traumatiske oplevelser med sig i skolen.

Edith Montgomery, der er psykolog og seniorforsker hos Dignity - Dansk Institut Mod Tortur, har beskæftiget sig med traumeramte børn og unge i 25 år og har senest i 2012 udgivet bogen "Børn og unge med flygtningebaggrund" sammen med psykolog Sidsel Linnet. Hun giver her 5 konkrete råd til at arbejde med traumatiserede flygtninge, når de pludseligt er elever i en skoleklasse.

Børn fremfor flygtninge

Asylbørn elsker at lære

Man kan hurtigt blive over-bevidst om, at en elev er flygtning og derfor sikkert har en fortid pakket med mareridtsagtige minder. Det vigtigste er at huske på, at eleven først og fremmest er et barn. Et barn der har de samme behov som sine klassekammerater. Dertil kan man tilføje flygtningebaggrunden.

"Selvfølgelig skal man være opmærksom på, at eleven har den baggrund, som han eller hun har. Men man skal ikke lade det stå i vejen for at behandle eleven som et barn, der også har behov for leg, læring og fællesskab", fortæller Edith Montgomery.

Det sker nemlig tit, at man pakker børnene ind i vat, fordi man kan være bange for, hvordan barnet reagerer i nogle situationer, men det marginaliserer blot barnet endnu mere.

"Man bør for eksempel ikke være bange for at henvende sig til eleven i klassen eller i frikvarteret, hvis man kan se, at han eller hun er i sin egen verden. Det handler om, at inddrage eleven i fællesskabet ligesom med alle andre. Man kan godt have en tendens til at lade et barn med flygtningebaggrund passe sig selv, fordi man tænker, at det er der behov for", forklarer Edith Montgomery.

Smid dine ideer om kultur i skraldespanden                

Hvorfor er han så udadreagerende? Og hvorfor er hun så mut? Når et barn er kommet til Danmark fra Afghanistan, Syrien eller Somalia, prøver man tit at finde svaret på, hvorfor barnet gør som det gør, i éns ideer om barnets kulturelle baggrund.

Afghanske drenge er nok vant til at bestemme eller somaliske piger snakker måske ikke med drenge. Men man skal passe på med at bruge kultur som forklaringsmodel, når det gælder elever med flygtningebaggrund.

"Vores forståelse af kultur har betydning for, hvordan vi møder elever, der for eksempel kommer fra et arabisk land. Men adfærden hos børn og unge med flygtningebaggrund kan aldrig alene forklares ved deres kultur. Man bliver nødt til at se på deres konkrete livsforhold som undertrykkelse, marginalisering, diskrimination og dårlige sociale forhold", fortæller Edith Montgomery.

"Man kan bruge kultur til at forklare, hvorfor en elev spiser noget særligt mad eller går med tørklæde, men når man for eksempel er til skole-hjem-samtale eller til at skrive elevevalueringer, så kan man sjældent bruge kultur som en forklaring på barnets adfærd", tilføjer Edith Montgomery.

"I mine øjne er du familie"

Vaner er vigtige

Børn, der har været på flugt, er flygtet fra at have en planlagt hverdag der, hvor de kommer fra, til en meget omtumlet tilværelse. Verden virker uforudsigelig og ukendt for dem, og det er ikke sundt. Det er vigtigt, at skolen er et trygt og forudsigeligt sted, hvor hverdagen giver sig selv.

"Vaner er ekstra vigtige for disse børn. Det gælder alt fra faste pladser til de lege og øvelser, barnet laver. På den måde skal barnet ikke konstant være på vagt eller være nervøs for, hvad der nu sker", forklarer Edith Montgomery. 

Derfor er det en god idé at forberede barnet godt, inden man f.eks. tager eleven med på udflugt, ligesom man bør være forsigtig med at lade eleven forholde sig til for mange forskellige voksne.

"Du kan ikke bare tage disse børn med i skoven eller til motionsdag med kort varsel. Forandringer sker jo, men det skal ske med stor følsomhed, omsorg og forsigtighed. Det handler om balance", fortæller Edith Montgomery.

Vær åben for at tale om traumet

At man skal passe på med at marginalisere eleven betyder ikke, at man ikke kan tale med eleven, om hvad det har oplevet. Børn der er kommet her til som flygtninge har en anden baggrund end deres klassekammerater, men det må ikke blive et tabu.

"Man må aldrig udfritte barnet om dets traumer ved at presse på eller hive historier ud af barnet. Men hvis barnet åbner for at tale om det ved en fremlæggelse eller i mere uformelle situationer som i en pause, bør man være åben omkring det og ikke være bange for at spørge ind", fortæller Edith Montgomery.

Hun tilføjer, at det især er vigtigt, at man anerkender og lytter til, hvad barnet siger, og at man aldrig må vise skepsis overfor det, barnet fortæller.

Brug aldrig barnet som tolk

Det kan være svært at kommunikere med elevens forældre, hvis de hverken taler dansk eller engelsk, derfor sker det tit, at man får eleven til at oversætte for dets forældre, men det er en dårlig ide, fortæller Edith Montgomery:

"Man risikerer, at forældrenes traumatiske oplevelser går direkte gennem barnet, hvis man bruger barnet som tolk. Det kan være så subtilt, at man ikke lægger mærke til det, men der er en risiko".

Faren heri er, at man ikke bider mærke i, at eleven får kendskab til dele af dets forældres oplevelser og problemer, som det ikke har hørt om før. Det er vigtigt for børn at kunne sætte de traumatiske oplevelser ind i en sammenhæng, der giver mening, og det risikerer man at barnet ikke har mulighed for i sådanne situationer.