Alle mennesker kan og vil kommunikere. Men hvis man har en funktionsnedsættelse, går det ud over ens evne til at gøre det. Videoanalysen som redskab hjælper personalet til at få øje på, at brugeren/eleven kan og vil kommunikationen. Teamet analyserer optagelser af brugere/elever med multiple funktionsnedsættelser i kontakt med personalet. Bogens sigte er, om vi kan udvide forståelsen for brugeren/eleven via videoanalyse og udvide brugerens handlekompetencer.

Bogen trækker tråde både til Marte Meo-metoden, tilknytningsteori, den nyere barnepsykologi og medieret læring. Så udgangspunktet er akademisk og har et positivt fokus. Det positive er, at brugeren/eleven gerne vil kommunikere, men har utilstrækkelige evner. Personalet skal så med udgangspunkt i videoanalysen sikre en bedre kommunikation. Det sker gennem en analyse af det, der sker i interaktionerne. Der er her løbende gennem bogen handlingsanvisninger til, hvordan man skal analysere klippene. Der er endvidere skemaer som bilag og QR-koder til at downloade materiale fra nettet.

Kerneområdet for bogen er fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Flere steder i bogen kaldet multiple funktionsnedsættelser. Formålet er at give brugeren/eleven en basal kommunikation og aktiv deltagelse i det sociale liv.

Der bygges videre på det, brugeren/eleven kan kommunikativt. Den måde, vi ser en person på, determinerer det udviklingspotentiale, der er. Vi skal derfor gennem videoanalysen lære at aflæse de positive kommunikative tegn.

Sammenfattende er det en akademisk bog. Tag ikke fejl af det, selvom der er praksiseksempler. Når det er sagt, er det befriende, at der også er blevet plads til referencer til skønlitteratur i teksten, eksempelvis ”Dykkerklokken og sommerfuglen”, som omhandler en person, som mister hele sin førlighed undtagen evnen til at blinke med det ene øje. Den fik jeg faktisk lyst til at læse.

Men det, der er problemet, som jeg ser det, er, at bogen i udpræget grad kun rammer ind i en vidtgående specialpædagogisk ramme. Multiple funktionsnedsættelser hører under et institutionsarbejde. Analysen kan godt bruges i en normal skolesammenhæng. Men så skulle teksten tage sit udgangspunkt her. Så jeg mener, det er at tage munden lidt for fuld, når der skrives, at den henvender sig til lærere også ved siden af en meget bred målgruppe. Her mener jeg, at bogen søger at ramme bredt og derfor rammer ved siden af.