Det blev nødvendigt at åbne vinduerne undervejs. For den stærke debatlyst og det tætpakkede lokale fik varmen godt i vejret i løbet af de to timer, Roskilde lærerkreds' møde varede.

Oplægget fra Mette Frederiksen om problemerne med den benhårde læringsmålstyring gik rent ind i lærerhjerter, som banker for dannelse og elevernes trivsel.

For ikke at blive misforstået understregede hun dog også fra starten, at det naturligvis er nødvendigt at sætte mål for sin undervisning: "Der er bare forskel på at sætte forskellige slags mål, og metoden læringsmålsstyret undervisning, som hvis den gennemføres stringent vil skade både demokratiet, eleverne og lærernes professionalisme", sagde hun.

"Det er et brud på 200 års skoletradition, og det er en international empiribaseret forskningstradition, som kommer ind i den danske skole. Det er konkurrencestatens individualisme og fokus på vækst, som gør op med en historisk forestilling om solidariske og forpligtende fællesskaber" sagde Mette Frederiksen i sit oplæg.

PD: Enøjet fokus på snævre læringsmål kan modarbejdes

Æstetik og etik kan ikke måles og vejes

Læsevejlederen understregede, at der er meget af det, eleverne skal lære i skolen, som ikke kan sættes op i mål, der kan måles og vejes:

"Hvordan kan man måle æstetisk, etisk og historisk forståelse - og progression i det? spurgte hun.

Flere af Roskilde-lærerne gav hende ret:

"Alle de mål udstiller hver eneste af de svage elever hver dag. Efter min mening er det børnemishandling og vi skal overveje helt at sige nej", sagde én.

"Jeg kan ikke holde ud, at eleverne får medaljer i Minuddannelse, når de når et mål. Jeg får lyst til at brække mig!" udbrød en anden.

En tredje fortalte dog, at hun havde oplevet, at netop de svage elever rykkede sig, når der blev sat klare mål op for, hvad de skulle lære. Men heller ikke hun gennemførte metoden hele tiden. Netop nu har hendes klasse været igennem en længere periode med drama - uden læringsmål.

Skeptisk over for målstyring

Trivsel kan forsvinde

Mette Frederiksen stillede spørgsmålstegn ved, hvad det kan betyde for elever at være under et konstant præstationspres, i stedet for at lærerne arbejder med trivsel.

Her indvendte flere af lærerne dog, at de alligevel arbejder med trivsel, fordi det ligger så meget i bagagen fra alle deres år som lærer. Men nogle frygtede, hvordan det vil gå, når der kommer nye lærere ud i skolen.

Debatten kom derefter til at handle om, hvad man kan gøres. Flere gjorde opmærksom på, at det er kommunen og ikke den enkelte leder, som står for det største pres i retning af læringsmålsstyret undervisning.

Vi skal genvinde den professionelle dagsorden

DLF-formand, Anders Bondo Christensen:

"Mit budskab er, at vi skal gøre noget. Men det skal ikke være den enkelte. Det skal være et samlet lærerkollegie, som formulerer sig. Vi skal genvinde den professionelle dagsorden. Vi skal genvinde retten til at sætte dagsordenen i skolen", sagde DLF-formanden.

En lærer støttede ham i, at det skal være en konstruktiv tilgang: "Det vigtigste er, at vi får fortalt, hvilken skole vi vil have. Alt var ikke idyl før læringsmålsstyring kom frem og heller ikke før reformen. Måske skal vi sige, at vi synes at eleverne simpelthen lærer for lidt på denne måde", foreslog han. Anders Bondo understregede, at det ikke skal være hver enkelt lærers opgave. Det skal ske i det samlede lærerkollegie - i et samspil med kredsen og DLF centralt:

"Jeg kan tale med ministeren, og kredsformanden kan tale med rådhuset, men det, som betyder mest er, det som den samlede lærergruppe diskuterer og når frem til som en holdning til tingene. Det kan rykke noget".

Livsvigtig debat

"Vi skal stå samlet og vi kan godt rumme forskelligheder. Nogen kan se noget i det her, og det er fint nok. Men jeg tror, vi alle sammen kan blive enige om, at det ikke skal presses ned over hovedet på os. Vi skal have et sprog til at sige, hvad er det for en skole, vi vil have", sagde Anders Bondo Christensen.

"Den debat, Mette rejser, er livsvigtig. For hvis vi ikke får hevet os selv op og formuleret hvad vi vil, så risikerer vi at synke mere og mere ned. Det er det, vi mener, når vi siger 'den involverende fagforening'. Vi skal tage debatten på lærerværelset, og vi skal tage det med ind i skolebestyrelsen. Jeg ved,  at det bliver en lang og sej kamp. Og det kan godt være, at ingen hører os første gang. Men der er grøde i tingene nu og alene det, at vi selv formulerer os, vil få os til at ranke ryggen", sluttede Anders Bondo.

Mette Frederiksen: "Hvis ikke lærerne skal sige det, hvem skal så? ".