At fremme og måle elevernes læringsudbytte har de senere år været i centrum for en række politiske tiltag. Den såkaldte konkurrencestat har et vital behov for at optimere læringen på alle niveauer i samfundet for at udvikle de bedst mulige kompetencer hos arbejdskraften, skriver Mette Frederiksen i sit afslutningsprojekt fra diplomuddannelsen på Professionshøjskolen UCC. Professor Ove Kaj Pedersen, som er den, der har introduceret begrebet 'konkurrencestat' i Danmark, mener, at der er sket en forskydning i skolens dobbelte formål - at danne eleverne som mennesker og demokratiske samfundsborgere og at uddanne dem til erhvervslivet. I 2011 sagde han: "Hvor det før var skolens opgave at give den enkelte indsigt i sig selv som menneske, så det kunne bidrage med medleven og deltagelse i demokratiet, er det nu skolens opgave at give den enkelte færdigheder, så den enkelte kan deltage i arbejdslivet".  Den demokratiske dannelse bliver altså nedprioriteret, mener han.

Det er altså relevant at undersøge, hvilke konsekvenser for læring og dannelse det øgede kompetence-  og målfokus kan have, mener Mette Frederiksen, som er interesseret i at kunne omsætte sine analyser til en undervisningspraksis i folkeskolen. Derfor har hun opstillet følgende problemformulering for sit projekt: "1.  Hvilke konsekvenser har det øgede fokus på kompetencer og målinger for elevernes lærings- og dannelsesprocesser i folkeskolen? 2. Hvordan kan man i sin undervisningspraksis som lærer fastholde fokus på et bredt læringsbegreb og på dannelse? "

Begrebet 'målinger' bruger hun synonymt med 'fokus på kompetencer og målinger', og 'målingskultur' defineres som dét at ville måle og synliggøre elevernes læringsudbytte specifikt, så målingerne kan gøres til genstand for sammenligning med tidligere resultater, andre elever og skoler eller lokalt/nationalt fastsatte normer.

Mette Frederiksen viser blandt andet, hvordan Undervisningsministeriet indsnævrer læringsbegrebet og nedprioriterer dannelsen. I ministeriets relationsmodel fra 2014 for læringsmålstyret undervisning - med sine kun fire elementer: læringsmål undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering - slås det nemlig fast, at "de målbare læringsmål er omdrejningspunktet for alle valg vedrørende undervisning, og at læreren kun må iværksætte læringsaktiviteter, der kan begrundes ud fra de opstillede læringsmål".  Som modsvar har hun udarbejdet en "model for didaktisering af en bred læringsforståelse og dannelse" med i alt 12 elementer. Denne nye model har til formål at inspirere til en undervisning, der fastholder et bredt læringsbegreb og et fokus på dannelse".

Der skal altid opstille et overordnet formål med undervisningen, men det er ikke hensigten at udlade de mere snævre, målbare læringsmål, som i nogle sammenhænge er nyttige, skriver hun blandt andet. I stedet for evaluering taler Mette Frederiksen om refleksion.

Jeg vælger helt bevidst at udvide evalueringsforståelsen ved at anvende Illeris-begrebet 'refleksion', som ikke kun er en præcis klarlæggelse af læringsudbyttet, som ofte knytter sig til evalueringsbegrebet. Refleksion indbefatter derimod også den følelsesmæssige og meningssøgende erfaringsbearbejdelse. Der spørges altså ikke bare til elevernes udbytte, men også til deres forståelse af, tilknytning til og vurdering af stoffet og læreprocessen, argumenterer hun.

Bredere læringsbegreb

Det er helt bevidst, at modellen indeholder så forholdsvist mange aspekter, da både det brede læringsbegreb og dannelsesforståelsen er så komplekse størrelser, at de ikke lader sig indfange i en model med for eksempel kun fire elementer, som i Undervisningsministeriets relationsmodel, siger Mette Frederiksen.  "I praksis kan alle 12 elementer i min model ikke bringes i spil i alle undervisningsforløb, men det er altafgørende, at læreren udvælger og fordyber sig i et eller flere aspekter og bevidst udfolder og skaber grobund for den brede læring og dannelsesprocesserne", skriver hun. (Se modellen og beskrivelsen af den i projektet side 20 til 24).

Mette Frederiksen når frem til tre overordnede konklusioner.

-        Hun peger på risikoen for, at læringen "indsnævres, mindskes og ensliggøres", og for, at elevernes dannelsesprocesser hæmmes eller overses. "Herved forstår jeg, at deres tilblivelsesmuligheder og tilværelsesdimensioner indskrænkes, at evnen til solidarisk og ansvarlig handlen ikke udvikles til fulde, at oplevelsen af mening og livsdueligheden mindskes, og at demokratiet i videste konsekvens trues af elevernes manglende evne til ansvarlig og kritisk deltagelse og stillingtagen".

-        Hun har udviklet en didaktisk model, som skal give læreren mulighed for at fastholde et bredt læringsbegreb og holde fokus på dannelse i alle undervisningens faser. Ud fra fokusgruppeinterview med lærere konkluderer Mette Frederiksen, at lærerne kan have svært ved at håndtere dannelsesbegrebet, og det giver dem problemer med bevidst at støtte og fremme elevernes dannelsesprocesser. "Dette understreger for mig at se vigtigheden af netop at udvikle og tilegne sig en didaktisk model, der tager højde for og udfolder dannelsesforståelsen", skriver hun. Det er altså ikke bare på det politiske plan konsekvenser af målingskulturen bør udbedres og modvirkes.  De bør også ske på de enkelte skoler ved at opkvalificere lærerne, mener hun.

Se hele projektet til højre under EKSTRA: Målingskulturens konsekvenser for læring og dannelse i folkeskolen