"Jeg har så at sige læst med Pisa imod Pisa", siger Jens Bruun om sin undersøgelse, hvor han har taget alle Pisas offentligt tilgængelige resultater i læsning, matematik og naturfag fra den seneste Pisa-rapport og delt dem op efter hvilket klassetrin, eleverne befandt sig på, da de blev testet - 8., 9. eller 10. trin i det enkelte lands skolesystem - i stedet for at se på det samlede gennemsnit for alle 15-årige, som Pisa normalt gør. 

De fleste danske 15-årige går i 9. klasse, men der er et betydeligt mindretal - langt større end i de øvrige lande - der kun går i 8. klasse, når de er 15 år og tager Pisa-testen. Derfor er Danmark et af de lande, som flytter sig mest opad på Pisa-ranglisten med Jens Bruuns metode. Andre flytter sig næsten ikke, ligesom der er lande, der rykker nedad på listen, når man lige pludselig sammenligner elever på samme klassetrin i stedet for elever med samme alder.

Det var Produktivitetskommissionen, der med en rapport i 2014 fik Jens Bruun til at se på Pisa-resultaterne på en ny måde. Kommissionen skrev nemlig, at når Danmarks flotte matematik- og læseresultater i Timss- og Pirls-undersøgelserne ikke kunne genfindes i Pisa, så var det fordi danske elever i Timss og Pirls er ældre end elever på samme klassetrin i de andre lande. Når man korrigerer for aldersforskellen, ligger de danske 4.-klasse-elever lige så middelmådigt placeret internationalt, som Danmark gør i Pisa, lød pointen. 

"Derfor begyndte jeg at interessere mig for fordele og ulemper ved de to metoder, men jeg havde egentlig ikke forventet at finde noget særligt", fortæller Jens Bruun, der er lektor ved DPU. Han arbejder selv med ICCS-undersøgelsen om undervisning i samfundsfag og demokrati, der ligesom Timss og Pirls er en del  af de internationale IEA-undersøgelser. IEA har altid fastholdt metoden med at teste elever på samme klassetrin, selvom de i nogle tilfælde så har forskellig alder, mens Pisa-undersøgelserne lige så stædigt holder fast i at teste 15-årige, uanset hvor de befinder sig i skolesystemet.

Niels Egelund: Lidt skuffende Pisa 2012

"Mit arbejdspapir er en metodediskussion og handler slet ikke om selve Pisa-undersøgelsens spørgsmål eller indhold", understreger Jens Bruun. "Det kan være fint at undersøge, hvad 15-årige kan uafhængigt af, hvor de går i skole. Men OECD hævder, at det siger noget om de enkelte skolesystemer kvalitet, og det mener jeg er en fejlslutning", siger Jens Bruun. "Skolesystemer er jo ikke skabt med henblik på at maksimere elevernes kunnen i en bestemt alder", siger han og peger på, at det er vidt forskelligt fra land til land, hvor 15-årige befinder sig skolemæssigt.

Forklaring på manglende Pisa-fremgang?

IEA-forskerne har i de senere år oplevet, at for hver international undersøgelse - læsning i Pirls, matematik i Timss, it i ICILS og og samfundsfag i ICCS - klarede de danske elever sig bedre og bedre internationalt. Hver gang der kom nye Pisa-undersøgelse af 15-årige, kunne man imidlertid konstatere, at forbedringerne stadig ikke slog igennem her. Ifølge Produktivitetskommissionen er det altså fordi IEA måler "forkert" ved at bruge klassetrin. Men når Jens Bruun bruger Pisaresultaterne klassetrinsopdelt med inspiration fra IEA's klassetrinsmåde, så ligger Danmark altså lige så bragende flot i de ældste klasser som i Timss' og Pirls' 4.-klassemålinger. Og andelen af danske 15-årige, der går i 8. klasse, når de deltager i Pisa, er faktisk vokset gennem de år, hvor Pisa-undersøgelserne er blevet gennemført. En stigende andel 8.-klasseelever, som altså klarer Pisa-undersøgelsen dårligere end 9.-klasselever kunne altså være en forklaring på, at Danmark ikke er gået frem i Pisa…

Forskere: Folkeskolen er langt bedre end sit rygte 

Pisa 2015 - den sjette i rækken af de internationale læse-, matematik- og naturfagsundersøgelser - offentligøres i begyndelsen af december i år.