Eleverne føler sig i høj grad som europæere, men de er ikke ivrige efter at bruge deres stemmeret Ifølge en ny international undersøgelse har danske unge et kompliceret forhold til EU. Forskeren bag frygter, at det skyldes, at samfundsfagsundervisningen ikke har rykket sig i takt med udviklingen.
Forsker betrygger: Børn skal nok blive til noget, selvom de ikke er gode til at læse og regne i skolen Der er alt for meget fokus på, hvor gode eleverne er til at læse og regne. For når de bliver voksne, bruger de alle mulige andre kompetencer på job og i fritiden. Og de er mindst lige så vigtige, mener en økonom, der har forsket i de såkaldte nøglekompetencer.
De svageste fritaget: Det skaber et kunstigt resultat Det er ikke kun i Pisa-undersøgelsen, at en stor del af eleverne fritages fra deltagelse. Danmark overskred også i den internationale læseundersøgelse Pirls grænserne for, hvor mange elever der må fritages, fortæller forskeren bag.
Danmark undtog flest elever fra Pisa – og sådan bliver det nok også næste gang, forventer OECD De danske skoler fritog dobbelt så mange elever i den seneste Pisa-runde i forhold til i 2018. Det skaber usikkerhed om de danske resultater. Problemet vil formentlig gentage sig, når eleverne skal testes igen i 2025, vurderer OECD.
Over 4000 lærere skal svare på spørgeskema om jobglæde og klasselærerrollen I den kommende tid skal over 4.000 danske lærere svare på spørgsmål om deres undervisning og jobtilfred i en international OECD-undersøgelse om lærerjobbet på tværs af lande.
Her er de danske elever i top, men "den gode bevægelse har ændret kurs" Danske elever ligger igen i top, når det handler om viden og tiltro til den demokratiske samfundsmodel, har en international måling igen slået fast. Men det går ikke så godt, som det har gjort. Forsker kalder resultatet "tankevækkende".
Pisa: Aldrig har danske elever klaret sig dårligere i matematik Pisa-resultaterne på verdensplan viser tilbagegang efter corona, men den danske tilbagegang handler ikke kun om pandemi, hedder det i Pisa 2022-rapporten, der netop er offentliggjort. Danmark har samtidig undtaget alt for mange elever, hvilket formentlig har presset resultaterne kunstigt op.
Danske elever er de gladeste for deres lærere Ud af 23 landes lærere er ingen så populære hos deres elever som de danske, viser en ny international undersøgelse. Forskeren bag kalder det "en succeshistorie", men mener at andre dele af undersøgelsen bør bekymre.
Danske elever opnår igen topplacering i demokratiforståelse trods tilbagegang Danske elever i 8. klasse ligger i top i en ny international undersøgelse af forståelse af politik og demokrati. Men de danske elever scorer lavere end tidligere.
Her er vores naboers svar på elevers dalende læsefærdigheder Svenskerne advarer om national læsekrise, Norges regering vil forære skoleeleverne trykte bøger, og englændere og polakker roser lærerne for elevers flotte læsepræstationer i kølvandet på den seneste Pirls-undersøgelse.
Eksperter bakker op: Elever, der skriver meget, bliver bedre læsere Masser af skrivning og fokus på de allersvageste læsere er noget af det bedste, lærerne kan ty til for at gøre elever til bedre læsere, mener flere eksperter efter international læseundersøgelse.
Folkeskolens leder: De ulige læsere Danske elever scorer det hidtil ringeste resultat i den internationale undersøgelse Pirls, som måler elevernes læsefærdigheder. Flere elever er blevet dårlige læsere, og de stærke læsere er ikke blevet flere. Andreas Marckmann Andreassen
Venstre: Vi må både se på rammerne for ro i skolen og hjemme Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen er ikke glad for det danske Pirls-resultat, som blev offentliggjort tirsdag. Hun opfordrer forældrene til at lægge mobilen og læse for og med deres børn.
Enige eksperter: Skærme spænder ben for børns læsning. Især i fritiden. Historisk dårlige læseresultater skyldes primært manglende fritidslæsning. Det mener to læseforskere og dansklærernes folkeskoleformand, der dog ser lyst på fremtiden.
Lærernes formand om historisk dårligt læseresultat: ”Virkelig, virkelig bekymrende” Det er meget bekymrende, at omkring hver fjerde elev er dårlig læser, mener lærernes formand. Og det bliver endnu værre af, at det der skal til at for at løfte eleverne, for tiden spares væk ude på mange skoler, siger han.
Rusland udelukket fra den danske læserapport De russiske 4.-klasseelever læser bedre end de danske, viser den internationale Pirls-undersøgelse. Men efter den russiske invasion i Ukraine sidste år, besluttede DPU at udelukke Rusland fra den danske Pirls-rapport.
Dårligste danske læseresultat nogensinde i stor international undersøgelse Hver fjerde danske 4.-klasseelev er nu en dårlig læser, viser den internationale læseundersøgelse Pirls. Corona ser ud til at have ført til et markant større læringstab, end de nationale test har vist, men tilbagegangen er større i andre lande end i Danmark.
Dansk Pirls-forsker om flere dårlige læsere: ”Der er et politisk ansvar” Den danske forsker bag Pirls mener, at dagens læseresultat er stærkt bekymrende, selvom de danske elever ikke har oplevet samme store læsedyk som i mange andre lande i kølvandet på corona.
I dag kl. 10: Fortsætter Danmarks læsenedtur, eller er der rettet op? I dag offentliggøres Pirls 2021 - en international undersøgelse af læsning i 4. klasse. Ved undersøgelsen i 2016 gik Danmark fra en delt 5.-plads til en delt 13.-plads på den internationale rangliste.
Pisa-direktør på dansk flagskibsskole: Projektdidaktik kræver gode lærer/elev-relationer Høje-Taastrup Kommunes flagskibsskole havde torsdag fint besøg af Andreas Schleicher, som er uddannelsesdirektør i OECD og dermed øverste ansvarlige for blandt andet Pisa-målingerne. Han roste skolens projektdidaktik, som passer ind i OECD's vision for fremtidens læring.
Timss: Danske elever klarer sig lidt bedre i matematik, når opgaven er undersøgende Danske elever klarede sig som bekendt dårligere i den internationale Timss-undersøgelse i 2019 sammenlignet med 2015. Men en ny rapport om den digitale udgave af Timss viser, at i interaktive, undersøgende, problemløsningsopgaver, så klarede eleverne sig lidt bedre.
Timss: Danske elever klarer sig lidt bedre i matematik, når opgaven er undersøgende Danske elever klarede sig som bekendt dårligere i den internationale Timss-undersøgelse i 2019 sammenlignet med 2015. Men en ny rapport om den digitale udgave af Timss viser, at i interaktive, undersøgende, problemløsningsopgaver, så klarede eleverne sig lidt bedre.
Danmark i eksklusiv spareklub i ny skolerapport - men tallene passer ikke Mellem 2012 og 2018 faldt de offentlige udgifter til skolen i Danmark som et af få lande i OECD, står der i ny rapport. Konklusionen skyldes dog, at metoden til indrapportering af tallene har ændret sig, efter ansvaret er overgået fra Undervisningsministeriet til Danmarks Statistik.
Er eleverne ramt for livet? Mens mange skolefolk i Danmark afviser at tale om læringstab, viser internationale undersøgelser, at elevers faglige coronaefterslæb kan få store økonomiske konsekvenser – både for samfundet og for den enkelte elev i tabt indkomst resten af livet.
Halen skal ikke logre med hunden Amerikansk økonomisk tænkning har drevet den danske folkeskole i armene på et testregime – men der blæser nye vinde. En international opposition til EU’s og OECD’s måde at bedrive skolepolitik på har manifesteret sig, siger professor John Benedicto Krejsler, der er aktuel med en ny bog om skole-udvikling. Diskursen om dannelse og didaktik vender tilbage.
Ny international rapport siger meget lidt om dansk skole Danske 15-årige går i skoler, der ligner hinanden så meget, at der er meget få statistisk signifikante sammenhænge at se mellem elevernes Pisa-resultater og den måde, den enkelte skole underviser på i en ny OECD-rapport.
Op, lille Hans, op og gå i skole! Da skolen ændrede mødetidspunkt fra 8:30 til 10:00 faldt elevernes sygefravær med 50% og deres udbytte af undervisningen steg markant.
Op, lille Hans, op og gå i skole! Da skolen ændrede mødetidspunkt fra 8:30 til 10:00, faldt elevernes sygefravær med 50%, og deres udbytte af undervisningen steg markant.
Vi har brug for hjælp I denne Corona-tid er der mange der spørger hvordan det går på skolerne, hvordan eleverne har det, om de lærer noget, om de får støtte i hjemmet og om hvordan lærerne håndterer situationen, hvordan undervisningen foregår og meget mere. Jeppe Bundsgaard
Timss-data offentligt tilgængelige fra i dag Forskere og alle andre interesserede har fra i dag fri adgang til alle data fra den nyeste Timss-undersøgelse, hvor Danmark deltog med 4.-klasser, der blev testet digitalt i naturfag og matematik. "Jeg opfordrer stærkt forskere til dykke ned i den enorme database for at afsløre vigtige fund, som kan hjælpe med at skaffe information, der kan støtte og vejlede beslutningstagere og praktikere inden for matematik- og naturfagsundervisning", siger direktør for IEA, dr. Dirk Hastedt.
Svensk glæde over Timss-resultat Selvom svenske 4.-klasseelevers resultater i matematik i den netop offentliggjorte Timss-undersøgelse ligger lige under de danske, hæfter generaldirektør Peter Fredriksson, Skolverket, sig ved, at de svenske resultater er gået frem siden 2011. Timss bekræfter nemlig, at det svenske skolevæsen er på vej den rette vej efter den voldsomme nedtur efter årtusindskiftet. Pisa-undersøgelserne viste også fremgang, men har været kritiseret, fordi mange indvandrede elever var undtaget.
Skolelederne om Timss: Lærerne var ikke motiverede for reformen Lærerne har ikke været motiverede for at få folkeskolereformen til at lykkes, og de nødvendige midler fulgte ikke med, siger skoleledernes formand som en mulig forklaring på danske elevers fald i matematik: "Reformen skete på bagkant af lockouten".
DLF om triste Timss-resultater: Folkeskolereformen må ændres "Jeg er rigtig ærgerlig over de danske elevers fald i matematik i Timss", siger formand for undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov. Hun håber, Timss-resultaterne kan bane vejen for ændringer af folkeskolereformen. Færre centrale mål og mere frihed til skolens professionelle - lærerne.
Enhedslisten kalder ministeren i samråd: Ministeren må erkende, at reformen har slået fejl Dagens nedslåede resultater i den store internationale matematik-undersøgelse Timss får Enhedslisten til at kalde ministeren i samråd. "Der er brug for, at ministeren erkender, at folkeskolereformen har slået fejl".
Forskningsleder: Faldet i danske matematikresultater er stort og bekymrende Der er tale om et betragteligt og bekymrende fald i matematik i den nye Timss-undersøgelse, siger Christian Christrup Kjeldsen, forskningsleder på den danske del af Timss. "Faldet skal have en vis størrelse for at være statistisk signifikant, og det er det. Faldet er stort".
Timss 2019: Ingen store udsving i natur/teknologi De danske elever i 4. klasse klarer sig naturfagligt lige så godt som i den forrige Timss-undersøgelse fra 2015 og tidligere. Danmark ligger også denne gang lavest i Norden. Social baggrund har stadig en anseelig betydning for elevernes resultater i natur/teknologi.
Timss 2019: Klar tilbagegang for danske elever i matematik Elever i 4. klasse klarer sig dårligere i matematik end i 2015, viser den nye Timss-undersøgelse fra 2019. Eleverne har kun gået i skole efter folkeskolereformen - men det har altså ikke gavnet matematikresultaterne. Faldet er især sket i toppen.
Timss: I dag afsløres det, hvordan reformens elever har klaret sig i matematik og naturfag 4.-klasse-elevernes faglige niveau i matematik og natur/teknologi er for fjerde gang blevet undersøgt internationalt i Timss 2019. Resultaterne afsløres kl. 10 i dag. Følg med på folkeskolen.dk
Ny EU-rapport: Danmark fremhæves for it og matematik - men de tosprogede halter efter I den årlige rapport om skole og uddannelse i EU-landene fremhæves Danmark for sin topplacering i den internationale undersøgelse af skoleelevers computerkompetencer, Icils, og det hurtige skift til onlineundervisning i foråret.
Folkeskolereformens forøgelse af timetallet er enestående i OECD Danmark har udvidet elevernes obligatoriske skoletid suverænt mest mellem 2014 og 2019, viser OECD’s årlige kig på uddannelse i OECD-landene, Education at a Glance.
Danske lærere mere stressramt end de nordiske kolleger Danske lærere ligger højt både i Norden og internationalt, når det gælder arbejdsrelateret stress. Det viser en dansk rapport om den internationale lærerundersøgelse Talis, som Undervisningsministeriet netop har offentliggjort.
International undersøgelse: Danske lærere er tilfredse med lønnen – men alt andet kniber det med Danske lærere er glade for deres løn, men ikke for deres ansættelsesvilkår - og det går den forkerte vej med jobtilfredsheden, viser en del af den internationale Talis-undersøgelse.
Ny undersøgelse: Danske elever har gruppearbejde halvdelen af skoletiden Danmark er et af de lande, hvor mest undervisning foregår som gruppearbejde. Det gode gruppearbejde bygger på tydelig rammesætning fra læreren, og danske lærere er klar over, at deres instruktion er den vigtigste faktor for, om gruppearbejdet bliver en succes eller fiasko, viser en ny undersøgelse.
Danske lærere har fået en time mindre forberedelse om ugen Danske grundskolelærere bruger mindre af deres arbejdstid på planlægning og evaluering og mere tid på undervisning end tidligere. Det viser den danske udgave af den nye Talis-rapport fra OECD, der sammenligner lærernes arbejdsforhold på tværs af lande.
International undersøgelse: Halvdelen af danske lærere mener, at it forstyrrer undervisningen Lærere i Danmark bruger markant mere it i undervisningen end for fem år siden og ligger klart i top i en international undersøgelse, der offentliggøres i dag. Men lærerne har også fået øjnene op for bagsiden. Teknologi distraherer eleverne fra at lære, mener halvdelen af lærerne nu.
Ny forskning til lærerne: Hold igen med elektronisk læsning i undervisningen Danske drenge og piger i 4. klasse er bedre til at læse fagtekster online end på papir, viser den internationale læseundersøgelse ePirls. Det betyder ikke, at dansklærerne skal skrue op for læsning på computer i timerne. Tværtimod, lyder det fra lektor Jan Mejding i en ny analyse af resultaterne.
OECD-tal fra 2012: Danske lærere læser og regner dårligere end lærerne i andre nordiske lande "Nu har projektet Small Great Nation sat sig for at teste skolelærernes faglige færdigheder. Det viser sig, at danske lærere er dårligere end i vores nabolande", skriver Berlingske i dag. Læs her, hvad der er op og ned i den påstand.
EU-rapport: Danske lærere ønsker i højere grad at vælge lærerfaget fra Intet mindre end 26 EU-lande har eller står over for lærermangel, og Danmark er ingen undtagelse. Det er en af hovedkonklusionerne i EU-Kommissionens rapport ’Education and Training Monitor 2019’, som blev offentliggjort på et uddannelsestopmøde i Bruxelles torsdag.
De officielle tal: Lærernes undervisningstid faldet en smule siden 2015 For andet år i træk er de danske læreres arbejdstid ikke kommet med i OECD's rapport. Men folkeskolen.dk har fået tallene, som viser, at hver lærer i snit underviser fem timer mindre om året i de yngste klasser og 12 timer mindre i de ældste end for tre år siden.
Nye OECD-tal: Klassekvotienten stiger hurtigst i Danmark Den danske klassekvotient både i de yngste og de ældste klasser har nu passeret EU-gennemsnittet. Faktisk er Danmark det land i OECD, hvor klassekvotienten i de ældste klasser er steget mest siden 2005. Det fremgår af årets internationale temperaturmåling på skolen, Education at a Glance.
Stor international undersøgelse: Danske lærere har styr på klassen 97 procent af de danske lærere føler, at de har styr på forstyrrende opførsel i klassen – langt flere end i næsten alle de øvrige lande i en spritny international rapport. Rapporten fokuserer på udskolingen, og Danmark skiller sig ud ved, at lærerne bruger markant mere tid på at styre klassen i de små klasser, end de behøver i udskolingen.
Tackling sexism - hvad kan vi lære af udlandet? Hvad sker der, når man tager en feministisk ngo, en lærerforening og et universitet og sætter dem sammen for at undersøge om der er sexisme i skoler? Marie Louise Petersen
Frifindelse og tvivlsom forskningspraksis? I fredags bragte Folkeskolen.dk nyheden om, at en række uddannelsesforskeres arbejde ikke vurderes at være videnskabeligt uredelige af den instans, der skal vurdere det. Artiklens overskrift lyder: ”Alle forskerne er frikendt for videnskabelig uredelighed”. Nævnet er ikke en domstol, og frikender vel derfor ingen. Det har heller ikke magt til at dømme nogen, selvom den naturligvis afklarer et objektivt skyldsspørgsmål, så godt det kan. Dets afgørelser kan ikke indbringes for ”anden administrativ myndighed”. Afgørelsen er i dette tilfælde – det kommer et stykke nede i artiklen – ikke blot, at der ifølge Nævnets vurdering ikke er tale om videnskabelig uredelighed i lovens forstand, men at sagerne skal tilbagegives til Aarhus Universitet med henblik på at afklare, om der er tale om ”tvivlsom forskningspraksis”. Der er med andre ord ikke truffet endelig afgørelse, og grænsen mellem ”videnskabelig uredelighed” og ”tvivlsom forskningspraksis” er både i konkrete sager, i forskellige lande og i princippet ret flydende. Jeg kommenterer i dette indlæg på interviewet, idet jeg forsøger at rydde en række misforståelser af vejen og samtidig inviterer til en fornyelse af offentligheden i dansk pædagogisk forskning og en styrket akademisk debatkultur. Keld Skovmand
Ny international lærermåling kan samkøres med Pisa-besvarelser For fire år siden viste OECD-undersøgelse, at danske lærere får halvt så meget efteruddannelse som deres kollegaer i andre lande. Nu laves undersøgelsen igen, og denne gang kan lærernes besvarelser om egne arbejdsforhold sammenlignes med elevernes resultater i Pisa.
Se videoen: Den danske folkeskole i TEDxTalk på Cypern De tre konsulenter bag Verdens bedste danske skole har netop været på Cypern for at stå på scenen i en såkaldt TEDxTalk. Rasmus Schiellerup, Kasper Myding og Casper Rongsted har tidligere været i både Dubai og Finland for at for fortælle om, hvordan man i de nordiske skoler får eleverne til både at præstere på højt fagligt niveau og samtidig får dem til at trives. Se videoen her:
Is it Because I´m Black? - Fra kontinental til kontinent Holdningen til mobiltelefoner i undervisningen afhænger af konteksten selvom teknologien er den samme Peter Plambøck Jørgensen
»Undskyld, hvis vi forstyrrer!« Forskeres undersøgelser i skolen kan virke forstyrrende på hverdagen i klassen. Men der skal indsamles systematisk viden om skolens liv, for at der kan træffes kvalificerede faglige og politiske beslutninger, skriver forskere tilknyttet Aarhus Universitet.
Hvorfor er dannelse vigtigere end uddannelse i folkeskolen? Selvom den seneste ICCS-undersøgelse viser god politisk dannelse hos danske skolebørn, er der brug for at prioritere dannelsesaspektet endnu højere fremover. Medforfatter: Trine Hertz, folkeskolelærer på Skolen ved Sundet.
Riisager i samråd om læsedyk: Reformen kan være del af forklaringen "Reformen kan godt være skyld i, at eleverne læser dårligere nu, end de gjorde tilbage i 2011". Sådan lød det fra Merete Riisager, da hun her til eftermiddag var kaldt i samråd på grund af 4. klassernes læsedyk i Pirls.
Merete Riisager skal i samråd om elevers læseresultater Undervisningsminister Merete Riisager skal i et samråd forholde sig til, om de de danske skoleelevers markante drop i den internationale læseundersøgelse Pirls skal have konsekvenser for folkeskolereformen.
EU-rapport: Stigende ulighed påvirker uddannelsessystemet Uligheden er stigende i Danmark, og det har negative konsekvenser i uddannelsessystemet, hvor børn fra de lave indkomstgrupper klarer sig dårligst. Danmark er dog stadig et af de EU-lande, der investerer mest i uddannelse.
