"Forenklede Fælles Mål i historie - en håndsrækning" består af to dele. Første del giver en bred introduktion til fagforståelse og de historiedidaktiske rammer, som læseplanen tænkes ud fra. Anden del er udarbejdet af eksterne forfattere, som er lærere, man fristes til at sige folk ude fra den virkelige hverdag. Dermed opstår der en fin balance mellem det overordnede teoretiske og det praktisk anvendelige.

Der er tale om en række kompetente fagfolk, der har bidraget til bogen. I "Forenklede Fælles Mål i historie - en håndsrækning" tages Fælles Mål i historie under behandling, og det diskuteres, hvordan de kan bruges funktionelt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen i faget.

Når man tænker på det voldsomme bombardement, man udsættes for i det daglige i form af diverse elektroniske informationer, kan man indimellem blive noget forpustet, og inden man når at reflektere og eftertænke, er et nyt bombardement på vej. Ikke desto mindre må det være et grundvilkår for eleverne, at de opnår forståelse for baggrunden for og forklaringer på nutidsfænomener,

Der kan næppe herske nogen tvivl om, at elementerne kronologi og sammenhæng er med til at bevidstgøre eleverne om historie og udvikling, hvorfor man i mine øjne ikke blot skal opfatte historie som nogle konger, nogle sjove klæder og noget fortælling. I kapitlet "Diakrone og synkrone tilgange" fremhæves det da også, at hvor det diakrone perspektiv handler om at betragte lange linjer af begivenheder og hændelsesforløb, så giver det synkrone perspektiv mulighed for at dykke ned og gå i dybden med forhold på samme tid i historien.

Der er formentlig mange lærere, der oplever, at de overordnede teoretiske betragtninger ligger for langt fra deres egen virkelighed. Jeg kan forestille mig, at ikke så få hurtigt vil bladre hen til kapitlet "Læringsmålstyret undervisning i praksis", der har absolut anvendelige og praktiske råd og forslag til undervisningsforløb.

Bogen er krydret med citater fra lærere, der har ret forskellige opfattelser af faget: "Jeg synes, at de skal have en viden om, hvad der er foregået før. De skal kende til fortiden ..." siger en. En anden lægger vægt på det kildekritiske element i faget, mens en tredje efterlyser noget ramasjang i historietimerne:

"Lad os da for pokker få noget ertebøllekultur, nogle konger, nogle sjove klæder og noget fortælling ind i historien, så børn og unge kan fortrylles af historiens ejendommelighed og mangfoldighed".

Disse citaters mangfoldighed kan næppe undre, hvis faget, som det nævnes i bogen, rangerer som det tredjelaveste i fagrækken, når det gælder linjefagsdækning.

Under overfladen i udtalelserne ligger formentlig også ønsket om at skabe en bevidstgørelse hos eleverne, men hvordan man når derhen, kan være vidt forskelligt, når man ser det ud fra de ovennævnte citater fra lærere.

Efter at have læst "Forenklede Fælles Mål i historie - en håndsrækning" må konklusionen være: Jo, der er tale om en håndsrækning. Kapitlerne kan læses separat, og krydshenvisningerne samt stikordsregisteret bagerst i bogen vil afgjort være en styrke for læsningen og planlægningen.